Kunstig intelligens – et nyt kapitel i vores dannelseshistorie?
Kunstig intelligens er i fuld gang med at forandre måden, vi tilegner os viden, lærer færdigheder og kommunikerer på skrift.
Vi er trådt ind i et nyt kapitel af tekstskabelsens historie og samspillet mellem mennesker og teknologi, som rejser store spørgsmål omkring vores dannelse: Hvad vil det sige at være et tænkende og kreativt menneske? Og hvad kommer kunstig intelligens til at betyde for vores meningsdannelse og offentlige samtale?
Kom til debat med Cathrine Hasse, professor i kulturantropologi og læring, Lene Aarøe, professor i statskundskab, og Mads Rosendahl Thomsen, professor i litteraturhistorie.
Debatten er arrangeret i samarbejde med Folkeuniversitetet i Odense.
Cathrine Hasse er antropolog og professor på Aarhus Universitet. Hun har siden sin ph.d. i 2000 udforsket samspillet mellem kultur, læring og teknologi. Hendes forskning udfordrer traditionelle læringsteorier og introducerer innovative begreber som posthumanistisk læring, der skelner mellem menneskelig og maskinel læring. Hasses tværfaglige tilgang kombinerer antropologi, psykologi, filosofi og tekniske videnskaber, hvilket har påvirket, projekter hun har stået i spidsen for, såsom REELER og Technucation. Som leder af forskningsprogrammet Fremtidsteknologi, Kultur og Læreprocesser (FTCL) samarbejder hun med kolleger og ph.d.-studerende i et tværdisciplinært forskningsmiljø. Hendes arbejde har bidraget med et fokus på kulturelle læreprocesser og menneskecentreret teknologisk udvikling i antropologien og i STS-feltet (Science and Technology). Hasse har publiceret en række artikler og bøger om emnet, bl.a. bøgerne An Anthropology of Learning (2015) og Posthumanist Learning (2020).
Lene Aarøe er professor i statskundskab ved Aarhus Universitet. Hendes forskningsfelt er politisk psykologi. Hun forsker i, hvordan dybtliggende psykologiske dispositioner former borgernes holdninger og reaktioner på politisk kommunikation og derigennem kan skabe polarisering, holdningskløfter, fejlopfattelser og ulighed i moderne demokratier. Hendes forskning er interdisciplinær og kombinerer indsigter fra politologi, psykologi, biologi og kommunikation. Hun leder forskningsprojektet Exemplar Democracy, som belyser betydningen af personlige narrativer i politisk kommunikation. Hun har i 2023-24 været AIAS-SHAPE fellow på Aarhus Institute of Advanced studies under forskningstemaet demokrati og digitalt medborgerskab, hvor hendes forskning bl.a. har belyst brug af sprogmodeller, som ChatGPT, til kategorisering af politisk kommunikation, samt brug af personlige narrativer i nyhedshistorier på sociale medier, og hvordan de påvirker brugernes tilbøjelighed til at dele, kommentere og reagere på historierne.
Mads Rosendahl Thomsen er professor i litteraturhistorie og leder af Center for Language Generation and AI, Aarhus Universitet. Han er forperson for Kulturministeriets Bogpanel og har udgivet bøger og artikler om verdenslitteratur, digital humaniora og posthumanisme. Hans tænkepause tekst (2023) beskriver tekstkulturens betydning for mennesket frem til vore dage, hvor tekster ikke kun skrives af mennesker.
VidenSkaber
Debatten er led i Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskabs store satsning VidenSkaber, støttet af Lundbeckfonden, Novo Nordisk fonden og Carlsbergfondet.
VidenSkaber er et mødested. Her sætter vi borgere og forskere sammen for at diskutere hverdagens store problemstillinger. Vi skaber og deler viden, når vi i workshops, debatter og formidling insisterer på at stille spørgsmålet: Hvordan ved vi det? Og vi gør det sammen med nogle af Danmarks dygtigste forskere på tværs af de videnskabelige discipliner. Målet er, at flere forstår, hvordan videnskaben arbejder, og hvordan den kan bidrage, når vi skal finde løsninger på samfundets store udfordringer.
I 2024 er teamet for VidenSkaber ”Hvordan forandrer kunstig intelligens vores samfund?”