Her kan du se eller gense alle oplæggene fra August Krogh-symposium, der blev afholdt den 20. november. Arrangementet, der bl.a. havde H.K.H. Kronprins Frederik som deltager, markerede 100-året for fysiolog og medlem af Videnskabernes Selskab August Kroghs modtagelse af Nobelprisen. Symposiet var arrangeret af professor og overlæge Bente Klarlund Pedersen, professor emeritus Erik Hviid Larsen og Videnskabernes Selskab, og dagen bød på oplæg om den nyeste forskning inden for sport, muskler og sundhed fra førende eksperter. Videoerne af oplæggene er indsat i kronologisk rækkefølge og følger dagens program.
Moderator på dagen: Henrik Balslev
Mogens Høgh Jensen
August Krogh og Videnskabernes Selskab
Michael Kjær
August Krogh. Nobelprisen i 1920: Musklernes iltforsyning i hvile og under arbejde
August Krogh var en på alle måder unik videnskabsmand, som modtog Nobelprisen i Fysiologi eller Medicin i 1920 for at identificere det fænomen, at blodkredsløbets kapillærer reguleres dynamisk, og at der åbnes flere af disse kar i skeletmuskulatur under muskelarbejde. Han inspirerede et helt felt af fysiologiforskere, udviklede meget præcist og innovativt måleudstyr, var med til at initiere arbejdsfysiologien, og var central i at bringe insulinproduktion til Danmark. Han var initialt forsker hos prof. Christian Bohr, og demonstrerede med sin hustru Marie Krogh, at ilt (og kuldioxid) undergik diffusion i lungerne. Dernæst samarbejdede han med læge Johannes Lindhard og initierede den danske tradition for arbejdsfysiologi i perioden 1910-1920 med studier, som påviste det store energi- og kredsløbskrav, som findes under muskelarbejde, og udviklede på denne baggrund idéen om kapillærernes dynamiske regulation, som blev påvist i 3 arbejder i 1919, for hvilke han fik Nobelprisen. August Krogh var helt afgørende for 1) den tradition, som i dag eksisterer i Danmark for integrativ humanfysiologi, 2) den tradition, som Danmark har inden for sukkersygebehandling, og 3) det samspil, som aktuelt eksisterer mellem forskere med henholdsvis naturvidenskabelig og lægevidenskabelig baggrund.
Minik Rosing
Feltstudier i Grønland
August Krogh, som jo grundlæggende var naturhistoriker, foretog to rejser til Grønland. De gik begge til Diskobugten i Vestgrønland, og motivet var i begge tilfælde at studere stofskiftprocesser og organismers adaptation til stofskifte i kolde miljøer. August Kroghs første rejse til Vestgrønland i 1902, som jeg her vil fokusere på, havde til formål at studere stofskiftet hos koldtvandsfisk. Studiet af stofskifte kræver præcise målinger af CO2, som udskilles ved metabolisk omsætning af organisk stof, som f.eks. sukker, protein eller fedt. Det ser imidlertid ud som om, selve det at måle CO2-koncentrationer kom til at opsluge August Krogh. De videnskabelige resultater fra rejsen blev publiceret på engelsk i to artikler i Meddelelser om Grønland i 1904. Fisk er ikke nævnt med ord, og som titlerne On the tension of carbonic acid in natural waters and especially in the sea og The abnormal CO2-Percentage in the Air in Greenland and the General Relations between the Atmospheric and Oceanic Carbonic Acid var hans arbejde næsten udelukkende af geofysisk/geokemisk natur. Hans mange meget nøjagtige målinger af partialtrykket af CO2 i atmosfæren og i havet, viste en ubalance i jordens system. Krogh tolkede sine resultater som et bevis for, at CO2-indholdet i atmosfæren er stigende, og at den mest oplagte kilde til denne stigning er afbrænding af kul, den tids fremherskende fossile brændstof. Krogh foreslog, at man skulle gøre en international indsats for at holde med udviklingen, bl.a. med reference til Arrhenius’ opdagelse af drivhuseffekten af CO2 i atmosfæren, som var publiceret otte år tidligere. August Krogh var således blandt de første til at koble ændringer i jordens klima med menneskelig aktivitet.
Torben Hansen
Type 2-diabetes i Grønland
Type 2-diabetes (T2D) er en kompleks sygdom, som opstår i samspillet mellem arv og miljø. De fleste studier af de arvelige årsager til T2D er udført i europæiske befolkninger. Imidlertid kan der være store forskelle på den genetiske sammensætning af befolkningsgrupper og derved også store forskelle på den genetiske baggrund for en sygdom i forskellige befolkningsgrupper. I Grønland er der de seneste år identificeret flere genomvarianter, som har meget stor betydning for diabetesudviklingen. En hyppig variant i TBC1D4, som kun findes i den grønlandske befolkning, anslås at være årsag til 15 % af den samlede diabetesforekomst i Grønland. Vi vil i fremtiden kunne bruge genetiske fund til at målrette forebyggelse, behandling og opsporing af diabetes i bestemte befolkningsgrupper.
Jens Juul Holst
Fra insulin til tarmhormoner
En stor del af insulinudskillelsen efter måltider skyldes effekten af tarmhormoner. Et af disse, glukagon-lignende peptid-1 (GLP-1), er også virksomt hos patienter med type 2-sukkersyge (T2DM). Man har derfor udviklet dels hæmmere af det enzym (DDP-4), der normalt nedbryder hormonet, således at mængden og virkningen af hormonet i blodet forøges, og dels langtidsvirkende analoger, som effektivt behandler T2DM. Analogerne hæmmer også appetitten og kan derfor bruges til fedmebehandling, og de har også beskyttende virkning på kredsløbet og hjertet.
Bente Klarlund Pedersen
Musklen som kirtel – et translationelt perspektiv
August Kroghs forskning satte muskelforskning på det internationale landkort og havde afgørende betydning for nutidens danske forskningsmiljøer inden for muskelfysiologi. Siden Krogh klarlagde en sammenhæng mellem behovet for ilt i musklerne og antallet af åbne kapillærer, har musklerne indtaget en central rolle i forståelsen af nutidens store kroniske sygdomme. Når musklerne arbejder, virker musklen som en slags kirtel. Den producerer hormonlignende stoffer, såkaldte myokiner, som forlader muskelcellen og kan påvirke andre dele af kroppen, fx fedtvæv, bugspytkirtel, lever, knogle, hjerne og immunsystem. Under fysisk aktivitet producerer musklerne fx myokinet IL-6, der har multiple biologiske effekter og bl.a. inducerer anti-inflammatorisk effekt. Musklens endokrine effekt bidrager til at forklare, at fysisk aktivitet og fysisk træning både forebygger og er et led i behandlingen af en lang række kroniske sygdomme, fx hjertekarsygdomme, type 2-diabetes, cancer, demens og mentale sygdomme.
Jens Bangsbo
Sportsfysiologi og præstationsoptimering
Præstationsevnen i de fleste idrætsgrene bestemmes af atletens tekniske, taktiske, fysiologiske og psykologiske/sociale egenskaber. I foredraget evalueres, hvad der begrænser præstation i forskellige sportsgrene, og hvordan træning kan udføres for at forbedre præstationsevnen. Specifikt vil der blive givet eksempler på, hvordan intensiveret træning påvirker fysiologiske tilpasninger og præstationer for allerede veltrænede. Perioder med hurtighedsudholdenhedstræning, f.eks. 30 sekunder med maksimal intensitet adskilt af 3 minutters pause, forbedrer præstationsevnen i begivenheder, der varer 30 sekunder-4 minutter, og når de kombineres med aerobe høj-intensitetssessioner, f.eks. 2 minutter med en pulsfrekvens omkring 90 % af den maksimale adskilt af 1 minuts pause, også præstationer under længere begivenheder. Den intensiverede træning fører bl.a. til reduceret energiforbrug og større mængde af musklernes Na+/K+ pumper, som forbedrer musklens evne til at bevare muskelcelle-spænding og derved forsinker træthedsudvikling under intens træning. Sport med intense aktiviteter kan også anvendes til at forebygge og bidrage til at helbrede livsstilsygdomme.
Marie Louise Nosch
Afslutning
