Vedtægter

Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab virker for at styrke videnskabens stilling i Danmark og for at fremme tværvidenskabelig forståelse. Det fungerer som samarbejdsorgan og mødested for fremtrædende forskere fra alle områder af grundvidenskabelig forskning fra hele landet. Selskabet udøver sin virksomhed ved at afholde medlemsmøder, ved udgivelse af skrifter, ved rådgivende og formidlende virksomhed, samt ved deltagelse i internationalt samarbejde.

Nærværende reviderede vedtægt er udarbejdet på opdrag af Selskabets Præsidium og vedtaget i Plenum torsdag den 13. oktober 2022. Vedtægterne træder i kraft den 1. januar 2023 – og træder i stedet for Selskabets vedtægt af 2. maj 2013 og forretningsorden af 18. april 2013.

search

Gå til

I. Selskabets formål (§1)
II. Selskabets medlemmer (§2-§4)
III. Valg af nye medlemmer (§5-§8)
IV. Selskabets plenum, præsidium, hverv og øvrige organer (§9-§19)
V. Selskabets regnskab og budget (§20-§22)
VI. Rådgivende virksomhed
VII. Medaljer, Prislegater og Forskerværelser
VIII. Carlsbergfondet
IX. Legater og fonde
X. Forandringer i vedtægterne
XI. Selskabets opløsning
XII. Overgangsbestemmelser

I. Selskabets formål (§1)

§ 1. SELSKABETS FORMÅL

Stk. 1. Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab, stiftet den 13. november 1742, har til formål at styrke videnskabens stilling i Danmark og navnlig at fremme grundvidenskabelig forskning og tværvidenskabelig forståelse.

Stk. 2. Selskabet udøver sin virksomhed ved at afholde medlemsmøder, ved udgivelse af skrifter, ved rådgivende og formidlende virksomhed samt ved deltagelse i internationalt samarbejde. Denne virksomhed omfatter også arbejdet i Det Unge Akademi under Selskabet.

Stk. 3. Selskabet uddeler priser og legater i henhold til de respektive fundatser.

Stk. 4. I forhold til Carlsbergfondet udøver Selskabet de funktioner, som er tillagt det i Carlsbergfondets fundats.

Stk. 5. Selskabet tegnes af præsidenten og generalsekretæren.

Stk. 6. Selskabets sprog er dansk, med mindre der ved særlige lejligheder aftales andet sprog.

II. Selskabets medlemmer (§2-§4)

§ 2. MEDLEMSKAB OG MEDLEMMER

Stk. 1. Selskabet optager som medlemmer forskere, hvis videnskabelige kvalifikationer findes egnede. Det tillægges vægt, om deres kundskaber og deres hidtidige videnskabelige indsats giver grund til at vente, at de vil virke aktivt for Selskabets øjemed.

Stk. 2. Selskabets medlemmer er dels ordinære medlemmer, det vil sige danske statsborgere samt udenlandske statsborgere med fast bopæl eller fast ansættelse i Danmark, dels korresponderende medlemmer, det vil sige udenlandske statsborgere, der ikke opfylder kravet om fast bopæl eller fast ansættelse i Danmark.

Stk. 3. I tvivlstilfælde træffer præsidiet afgørelse om, hvorvidt en foreslået kandidat skal indvælges som ordinært eller som korresponderende medlem.

§ 3. SELSKABETS KLASSER

Stk. 1. Selskabet består af to klasser; en humanistisk og en naturvidenskabelig klasse.

Stk. 2. Samfundsvidenskaberne indgår i den humanistiske klasse. De matematiske videnskaber indgår i den naturvidenskabelige klasse.

Stk. 3. Hver klasse vælger en formand og to klasserepræsentanter på et møde i klassen. De to klasseformænd og de fire klasserepræsentanter varetager klassens anliggender i Selskabets præsidie.

Stk. 4. Klasserne kan nedsætte klasseudvalg efter behov, f.eks. til at forberede indstillinger til råd og udvalg, som særligt vedrører klassen – inden for Selskabets samlede interessefelt.

§ 4. MEDLEMMERNES STEMMERET

Stk. 1. De ordinære medlemmer har stemmeret på Selskabets og klassernes møder. De korresponderende medlemmer kan deltage i Selskabets møder og klassernes møder uden stemmeret.

Stk. 2. Medlemmer af en klasse kan deltage i den anden klasses møder og øvrige virksomhed med den pågældende klasseformands billigelse. De kan ikke tillægges stemmeret.

III. Valg af nye medlemmer (§5-§8)

§ 5. VALG AF MEDLEMMER

Stk. 1. Ethvert stemmeberettiget medlem kan stille forslag om valg af nye ordinære og nye korresponderende medlemmer i sin klasse.

Stk. 2. Valgbar er enhver forsker, som i sit virke væsentligt har medvirket til at fremme grundvidenskabelig forskning, tværvidenskabelig forståelse eller på anden måde bidraget med væsentlige videnskabelige erkendelser.

§ 6. INDVALG

Stk. 1. Reglerne for indvalg af ordinære og korresponderende medlemmer fastlægges i en valgforordning, der er fælles for Selskabets klasser.

Stk. 2. Ændring af valgforordningen skal forelægges af præsidiet på et møde i plenum og vedtages på en efterfølgende generalforsamling, hvor mindst halvdelen af de fremmødte skal stemme for.

§ 7. VIDEREBEHANDLING AF KLASSERNES INDSTILLINGER

Stk. 1. Klasseformændene meddeler Selskabet klassernes vedtagne forslag på førstkommende medlemsmøde. Forslag vedtaget i en klasse udsendes desuden til de stemmeberettigede medlemmer i den anden klasse. Ud over den skriftlige indstilling fra klassen meddeles der for hvert forslag antallet af medlemmer, der har stemt og antallet af afgivne stemmer.

Stk. 2. De af klasserne indstillede nye medlemmer af Selskabet indvælges endeligt på generalforsamlingen eller plenum efter den skriftlige meddelelse af klassens forslag. Afstemning om de enkelte forslag er skriftlig. Indvalg af medlemmer afgøres ved simpelt flertal.

Stk. 3. Valgresultatet betragtes som fortroligt, indtil den foreslåede person er gjort bekendt med valget samt med Selskabets vedtægter. Valget offentliggøres først efter, at det nyvalgte medlem skriftligt har bekræftet at ville modtage valget samt har tilkendegivet at ville virke for opfyldelsen af Selskabets formål.

§ 8. FLYTNING AF ORDINÆRE OG KORRESPONDERENDE MEDLEMMER

Stk. 1. Status som ordinært eller korresponderende medlem afgøres ved indvalget og ændres ikke ved flytning. Der kan ikke ske overflytning af korresponderende medlemmer til gruppen af ordinære medlemmer. Opfylder et korresponderende medlem kravene til ordinært medlemskab, jf. § 2, kan vedkommende indvælges på lige fod med andre kandidater til ordinært medlemskab eller beholde det korresponderende medlemskab.

IV. Selskabets plenum, præsidium, hverv og øvrige organer (§9-§19)

§ 9. SELSKABETS STRUKTUR

Stk. 1. Plenum er Selskabets øverste besluttende organ og består af alle Selskabets medlemmer. Der afholdes medlemsmøder og generalforsamling i overensstemmelse med §§ 17 og 18. Plenum eller generalforsamlingen godkender indvalg af nye medlemmer, vælger præsident, generalsekretær, redaktør og godkender budget og regnskab, jf. bestemmelserne i disse vedtægter.

Stk. 2. Selskabet ledes af præsidiet, jf. § 10, hvis medlemmer vælges efter reglerne i § 13. Beslutningsprocesserne i præsidiet bygger på Selskabets grundprincipper om åbenhed og medinddragelse af Selskabets medlemmer.

Stk. 3. Til at varetage særlige opgaver udpeges faste eller tidsbegrænsede udvalg, jf. § 16.

Stk. 4. Generalsekretæren og de to klasseformænd, jf. § 3, stk. 3, er selskabets vicepræsidenter samt suppleanter for præsidenten i dennes fravær; generalsekretæren er første suppleant og den længst siddende klasseformand er anden suppleant – se dog § 20, stk. 4 vedrørende regnskabs- og budgetlægningsopgaverne.

Stk. 5. Der udarbejdes referater af generalforsamlingsmøder, præsidiemøder og forretningssager på medlemsmøder (jf. § 17, stk. 8 om optagelse af protokol ved medlemsmøderne), der gøres tilgængelige for medlemmerne.

§ 10. PRÆSIDIET

Stk. 1. Præsidiet består af præsidenten, generalsekretæren, de to klasseformænd, redaktøren samt fire klasserepræsentanter, hvoraf to er valgt af henholdsvis den humanistiske og to af den naturvidenskabelige klasse.

Stk. 2. Præsidiet drøfter Selskabets anliggender og behandler alle væsentlige sager vedrørende Selskabets virke og drift, før de eventuelt forelægges medlemmerne. Præsidiet behandler det af generalsekretæren fremlagte udkast til budget og fremsender et budgetforslag til behandling på generalforsamlingen.

Stk. 3. Præsidiet træffer som hovedregel sine afgørelser på møder, hvor præsidenten er mødeleder. I særlige tilfælde kan præsidenten forelægge præsidiet sager til skriftlig afstemning.

Stk. 4. Afgørelser træffes af præsidiet enten ved konsensus eller ved simpelt flertal blandt de fremmødte. Ved stemmelighed er præsidentens stemme udslagsgivende.

Stk. 5. Præsident og generalsekretær påser implementeringen af præsidiets beslutninger.

Stk. 6. Præsidiet fastsætter sin egen forretningsorden, som kan vedtages og ændres i overensstemmelse med § 10, stk. 4.

Stk. 7. I situationer, hvor det grundet omstændighederne ikke er muligt at afvikle valg jf. de fastsatte ordninger, kan præsidiet midlertidigt vedtage en anden valgprocedure for indvalg og alle øvrige valg som eksempel ved elektronisk afstemning.

§ 11. PRÆSIDENT, GENERALSEKRETÆR, FORMANDSKAB OG REDAKTØR

Stk. 1. Præsidenten leder Selskabet og repræsenterer Selskabet udadtil. Præsidenten har forsædet ved medlemsmøderne. Kan en sags afgørelse ikke opsættes til næste møde i præsidiet, jf. § 10 eller i Selskabet, kan den afgøres af præsidenten i forening med generalsekretæren.

Stk. 2. Generalsekretæren er stedfortræder for præsidenten ved dennes forfald, jf. § 9 stk. 4.

Stk. 3. Lederen af sekretariatet fastsætter den nærmere organisering af Selskabets sekretariat med ansvar over for et formandskab bestående af præsident og generalsekretær.

Stk. 4. Generalsekretær er Selskabets kasserer og er i samarbejde med præsidiet ansvarlig for Selskabets budget og regnskab.

Stk. 5. Redaktøren er fagligt ansvarlig for udgivelsen af Selskabets publikationer.

§ 12. KLASSEFORMÆND

Stk. 1. Klasseformanden varetager klassens anliggender i præsidiet. Klasseformanden bidrager ved tilrettelæggelse af programmerne for medlemsmøderne, bl.a. ved at fremkalde meddelelser fra klassens medlemmer, som efter deres karakter, indhold og form kan støtte Selskabets bestræbelser for tværvidenskabelig forståelse.

Stk. 2. Klasseformanden forbereder og leder klassens møder. Klasserepræsentanterne jf. § 3, stk. 3 fungerer som suppleanter i klasseformandens fravær. Den længst siddende klasserepræsentant er første suppleant. Ved formandens og begge suppleanters forfald vælger klassen mødets leder. Klasseformanden påser, at der etableres en liste over tilstedeværende medlemmer og udarbejdes et kort beslutningsreferat, som bekendtgøres for plenum.

§ 13. VALG AF PRÆSIDENT, GENERALSEKRETÆR, REDAKTØR, KLASSEFORMÆND M.FL.

Stk. 1. Præsidenten, generalsekretæren og redaktøren vælges af og blandt Selskabets stemmeberettigede medlemmer.

Stk. 2. Præsidenten, generalsekretæren og   redaktøren vælges for fire år. Der kan kun finde genvalg sted én gang.

Stk. 3. Valget til de i stk. 1 nævnte funktioner afholdes så vidt muligt på generalforsamlingen med henblik på overtagelse af hvervet efter sæsonens afslutning.

Stk. 4.  Bliver en post vakant i løbet af en valgperiode, afholdes der snarest muligt nyvalg.

Stk. 5. Valget mellem opstillede kandidater undergives to behandlinger – henholdsvist på et medlemsmøde og generalforsamlingen – med mindst 14 dages mellemrum. Genvalg kan dog ske ved førstebehandling, hvis der ikke er opstillet modkandidater. Valg og genvalg sker ved hemmelig, skriftlig afstemning.

Stk. 6. For opstilling og valg til præsident, generalsekretær og redaktør kræves det, at kandidaterne senest én uge før førstebehandlingen skriftligt anmelder og begrunder deres kandidatur over for Selskabets medlemmer. Ved førstebehandlingen besvarer kandidaterne spørgsmål fra medlemmerne. Ved andenbehandlingen foretages den egentlige afstemning.

Stk. 7. Valg af klasseformand og klasserepræsentanter finder sted inden det sidste medlemsmøde/generalforsamlingen i forårssæsonen. Valgene kræver kun én behandling og gælder for fire år. Genvalg kan kun ske én gang. Resultatet af valgene meddeles snarest til Selskabet. Bliver en post vakant i løbet af en valgperiode, afholdes der snarest muligt nyvalg.

Stk. 8. Følgende procedure anvendes ved valg i plenum til præsidiet og ved valg i klasserne. Den kandidat til hvervet som præsident, generalsekretær eller redaktør, der ved afstemningen i forbindelse med andenbehandlingen til de nævnte poster har opnået over halvdelen af de afgivne stemmer, er valgt. Opnår ingen af de opstillede kandidater det fornødne antal stemmer, foretages der omvalg på samme møde. Ved hver af de efterfølgende valgrunder udgår den kandidat, der ved den forudgående afstemning har opnået færrest stemmer. Ved stemmelighed blandt kandidaterne foretages ny afstemning. Er der tale om valg mellem to kandidater, vælges den kandidat, der har opnået flest stemmer. Ved stemmelighed blandt kandidaterne foretages ny afstemning. Såfremt der fortsat efter ny afstemning er stemmelighed, afgøres valget ved lodtrækning.

§ 14. SEKRETARIAT

Stk. 1. Selskabets præsident, generalsekretær og redaktør udfører deres opgaver med bistand fra et sekretariat. Sekretariatet varetager desuden løbende opgaver for de nedsatte udvalg jf. § 16 samt varetager administrative funktioner, der understøtter de interesser, der knytter sig til Selskabet.

Stk. 2. Præsidiet ansætter en leder af Selskabets sekretariat, der er ansvarlig for de administrative anliggender. Lederen af sekretariatet fastsætter den nærmere organisering af sekretariatet med ansvar over for formandskabet. Sekretariatets medarbejdere ansættes af lederen af sekretariatet. Lederen af sekretariatet holder præsidenten, generalsekretæren og andre, der er tildelt et ansvar, orienteret om alle væsentlige forhold. Lederen af sekretariatet leder det praktiske arbejde med, at der hvert år udarbejdes en Oversigt over Selskabets virksomhed, som godkendes af formandskabet. Lederen af sekretariatet er endvidere ansvarlig for, at der føres protokol over Selskabets medlemsmøder.

§ 15. DET UNGE AKADEMI

Stk. 1. Det Unge Akademi er en selvstændig enhed i Selskabet, til hvilket medlemmer vælges for en femårig periode efter ansøgning og udpegning af et optagelsesudvalg, som nærmere angivet i en særskilt Forretningsorden for Det Unge Akademi godkendt af Selskabets præsidie.

Stk. 2. Det Unge Akademi konstituerer sig med eget formandskab og kan vælge sin egen mødeform inden for de rammer, der er udstukket i dets forretningsorden.

Stk. 3. Det Unge Akademi står under præsidiets endelige myndighed og tilsyn. Der afholdes et årligt møde mellem præsidiet og Det Unge Akademis formandskab.

§ 16. NEDSÆTTELSE AF UDVALG M.V.

Stk.1. Præsidiet og klasserne kan nedsætte udvalg. De af præsidiet nedsatte udvalg består af et ligeligt antal medlemmer fra hver klasse, valgt af disse for 3 år. Genvalg kan finde sted én gang. Udvalgene vælger selv formand og udarbejder en forretningsorden, der godkendes af præsidiet. Udvalgene koordinerer deres arbejde med præsidiet efter behov. Udvalgene bistås i deres arbejde af Selskabets sekretariat inden for et omfang aftalt med præsidiet.

Stk. 2. De eksisterende faste udvalg – Forskningspolitisk Udvalg, Forskningsformidlingsudvalget, Publikationsudvalget og Internationalt Udvalg – kan kun nedlægges af præsidiet med godkendelse af plenum.

Stk. 3. Udvalgene afgiver et foreløbigt skøn over de særlige udgifter, som deres aktiviteter kan antages at ville medføre i det kommende regnskabsår, til brug ved sekretariatets udarbejdelse af budgettet.

Stk. 4. Til at varetage og bestyre særlige hverv kan Selskabet nedsætte tidsbegrænsede udvalg, kommissioner, komitéer eller bestyrelser. Selskabet kan også på given foranledning udpege medlemmer til at repræsentere sig i udvalg o.l. samt vælge delegerede til møder uden for Selskabet.

§ 17. MEDLEMSMØDER

Stk. 1. Medlemsmøder afholdes hver anden uge i sæsonen. Torsdag er den normale mødedag.

Stk. 2. På møderne kan medlemmerne give videnskabelige meddelelser og efter præsidiets anmodning tale mindeord over nyligt afdøde medlemmer. Endvidere kan forretningssager forelægges til beslutning, til drøftelse eller til orientering. Forretningssager kan behandles løbende, men samles i videst muligt omfang på generalforsamlingen.

Stk. 3. Præsidenten er mødeleder. Ved præsidentens forfald ledes mødet af generalsekretæren eller klasseformændene, jf. § 11, stk. 2 og § 9, stk. 4.

Stk. 4. Møderne fastsættes af præsidiet, men bistås af medlemmerne og af sekretariatet. Klasseformændene indhenter forslag til meddelelser fra medlemmerne. Der udsendes mødeprogram for det kommende semester til medlemmerne i september og januar.

Stk. 5. Præsidiet kan i ganske særlige tilfælde indbyde ikke-medlemmer til at give videnskabelige meddelelser ved møderne.

Stk. 6. Forud for hvert møde udsendes mødeindkaldelse til medlemmerne med angivelse af dagsordenen for mødet.

Stk. 7. Præsidenten kan invitere enkelte gæster eller bestemte grupper af gæster til medlemsmøderne. Efter forudgående aftale med generalsekretæren kan hver foredragsholder medbringe en eller to gæster, og andre medlemmer kan med ganske særlig motivering medbringe en eller nogle få udenlandske forskere. Gæster kan ikke overvære behandlingen af forretningssager.

Stk. 8. I Selskabets mødeprotokol skal optegnes navnene på de i hvert møde tilstedeværende medlemmer og gæster samt alle dagsordenens punkter og beslutninger. Protokollen for hvert møde underskrives af præsidenten og generalsekretæren eller deres fungerende stedfortrædere. Protokollen er tilgængelig for Selskabets medlemmer.

§ 18. GENERALFORSAMLING

Stk. 1. Selskabets medlemmer afholder en årlig generalforsamling. Generalforsamlingen afholdes som udgangspunkt som det sidste plenummøde i forårssæsonen, medmindre andet meddeles af præsidiet. I så fald skal medlemmerne gøres bekendt med det ændrede tidspunkt senest en måned før generalforsamlingen finder sted. De øvrige regler i § 20 gælder tilsvarende for generalforsamlingen.

Stk. 2. Generalforsamlingens dagsorden skal omfatte:

  • Præsidentens beretning
  • Fremlæggelse af årsregnskab og endelig godkendelse af det reviderede budget, som fremlagt i december måned
  • Godkendelse af eventuelle honorarer til præsidiets medlemmer, jf. § 22, stk. 1 og til Carlsbergfondets bestyrelse efter indstilling fra denne bestyrelse
  • Redegørelse for præsidiets planer
  • Eventuelle forslag fra præsidiet
  • Eventuelle forslag fra Selskabets medlemmer
  • Færdigbehandling af klassernes indstilling af nye medlemmer
  • Valg af præsident, generalsekretær og redaktør
  • Behandling af Carlsbergfondets og andre for Selskabet betydende fondes regnskaber
  • Behandling af planerne for Selskabets offentlige foredrag
  • Eventuelt

 

Stk. 3. Såfremt et medlem senest 14 dage før generalforsamlingen anmoder om det, skal et af medlemmet skriftligt formuleret punkt medtages på dagsordenen.

§ 19. AFSTEMNINGER

Stk. 1. Afgørelser i beslutningssager træffes ved flertalsafgørelser (ved simpelt flertal, medmindre andet er foreskrevet) blandt de tilstedeværende stemmeberettigede medlemmer. Mødelederens stemme er udslagsgivende ved stemmelighed, medmindre andet følger af særlige regler. Mødets leder kan dog forud for et møde tilkendegive et ønske om lodtrækning ved stemmelighed.

Stk. 2. Afstemninger på møderne foretages ved håndsoprækning, hvor ikke andet er foreskrevet. Mødets leder eller tre stemmeberettigede medlemmer kan dog forlange skriftlig afstemning.

Stk. 3. Ved valg, for hvilke der er foreskrevet to behandlinger, skal forslag normalt fremsættes ved førstebehandling og afgørelsen træffes ved andenbehandling. Hvis plenum undtagelsesvist tillader, at nye forslag fremsættes ved andenbehandling, må afgørelsen træffes ved en tredje behandling.

Stk. 4. Mødets leder eller tre tilstedeværende stemmeberettigede medlemmer kan forlange en sag udsat til næste møde, derefter kan den ikke længere udsættes.

Stk. 5. På ethvert trin af en sags behandling kan Selskabet på et medlemsmøde nedsætte et udvalg eller henvise spørgsmål til behandling i et allerede bestående udvalg. Sker dette under en allerede påbegyndt behandling, stilles sagsbehandlingen i Selskabet i bero, indtil udvalgsbehandlingen er afsluttet.

Stk. 6. Et udvalg er beslutningsdygtigt, når over halvdelen af medlemmerne er til stede. Udvalget vælger selv sin formand, medmindre anden beslutning herom er truffet af Selskabet.

Stk. 7. Bestemmelser i stk. 1-6 gælder også for afstemning i klasserne.

V. Selskabets regnskab og budget (§20-§22)

§ 20. BUDGET, REGNSKAB OG REVISION

Stk. 1. Præsidiet behandler det af generalsekretæren forelagte budget, inden præsidiet indstiller det endelige udkast til vedtagelse af medlemmerne på generalforsamlingen. Det vedtagne budget danner grundlag for Selskabets økonomiske dispositioner.

Stk. 2. Regnskabsåret er kalenderåret. I budgetplanlægningen tilstræbes det at bevare reservens realværdi. Forud for større anskaffelser indhenter generalsekretæren og lederen af sekretariatet accept af udgiftsrammen hos præsidiet.

Stk. 3. Generalsekretæren afslutter årsregnskabet inden 1. marts det følgende år. Regnskabet fremlægges til godkendelse i plenum på generalforsamlingen, efter at der er foretaget revision. Intern revision foretages af præsidiet. Ekstern revision foretages efter gældende regler af en statsautoriseret revisor.

Stk. 4. Ved generalsekretærens midlertidige forfald overtager lederen af sekretariatet regnskabs- og budgetlægningsopgaverne med ansvar over for præsidiet. Hvis generalsekretæren i længere tid er ude af stand til at udføre de nævnte funktioner, træffer præsidiet beslutning om opgavens udførelse.

§ 21. FORMUE

Stk. 1. Selskabets værdipapirer og andre formueobjekter deponeres hos Selskabets bankforbindelse eller på anden betryggende måde, ligesom kassebeholdningen anbringes på hensigtsmæssig måde i solide pengeinstitutter.

Stk. 2. Forvaltningen af Selskabets formue, herunder om- og nyplacering af Selskabets aktiver, påhviler generalsekretæren. I forbindelse med aflæggelse af regnskabet drøfter generalsekretæren anbringelse af Selskabets formue med præsidiet.

§ 22. HONORARER, LØNNINGER M.V.

Stk. 1. Præsidiet fastsætter størrelsen af eventuelle honorarer til præsident, generalsekretær og redaktør med henblik på godkendelse på generalforsamlingen, jf. § 18.

Stk. 2. Lederen af sekretariatet fastsætter lønninger, pensioner etc. til sekretariatet og anden medhjælp med ansvar over for præsidiet. Lederen af sekretariatets løn fastsættes efter aftale med generalsekretæren.

Stk. 3. Præsidiet godkender takster for tjenstlige rejser samt for eventuelle mødegodtgørelser til medlemmer bosat uden for Sjælland.

VI. Rådgivende virksomhed

§ 23. RÅDGIVENDE VIRKSOMHED

Stk. 1. Selskabet kan efter anmodning eller på eget initiativ rådgive offentlige myndigheder og institutioner. Disse forhold administreres af præsidiet.

VII. Medaljer, Prislegater og Forskerværelser

§ 24. SELSKABETS GULDMEDALJE

Stk. 1. Selskabets guldmedalje tildeles i ganske særlige tilfælde for en langvarig og særlig fortjenstfuld videnskabelig indsats. Guldmedaljen kan ikke tildeles Selskabets medlemmer.

Stk. 2. Cirka hvert fjerde år, efter en forespørgsel i plenum, tager præsidiet op til overvejelse, om der skulle findes en egnet kandidat til Selskabets guldmedalje. Forslag behandles i præsidiet, hvorefter der sendes en indstilling til afstemning i plenum, såfremt præsidiet finder, at forslaget er velbegrundet. Der er ingen faste regler for, hvor ofte medaljen uddeles.

Stk. 3. Overrækkelsen af guldmedaljen finder normalt sted på et ordinært møde i Selskabet, hvor Selskabets protektor vil blive anmodet om at foretage overrækkelsen, og medaljemodtageren vil blive bedt om at give en meddelelse.

§ 25. SELSKABETS SØLVMEDALJE OG PRISLEGAT

Stk. 1. Selskabets sølvmedalje kan uddeles hvert år, alternerende mellem de to klasser, for at hædre en yngre forsker. Sølvmedaljen kan ikke tildeles Selskabets medlemmer.

Stk. 2. Hvert år i november måned indkalder Selskabet såvel eksterne som interne forslag til Selskabets sølvmedalje og prislegat. Indstillingerne kan kun omhandle yngre forskere, som for højest 10 år siden har opnået en ph.d.-grad (korrigeret for barsels- og sygeorlov) med tilknytning til dansk videnskab.

Stk. 3. Fristen for indsendelse af forslag er fastsat til den 15. februar. Klasserne nedsætter et bedømmelsesudvalg bestående af fem medlemmer fra den berørte klasse, som inden medio april behandler forslagene og indstiller til plenum, hvem modtageren skal være. Plenum behandler sagen inden udgangen af forårets møderække.

Stk. 4. Prisen gives for en grundvidenskabelig præstation. Den består af en sølvmedalje med randinskription og en af præsidiet fastsat sum, som på nuværende tidspunkt er 100.000 kr., og som skal anvendes til modtagerens forskning.

Stk. 5. Uddelingen finder som hovedregel sted inden årets udgang ved et ordinært medlemsmøde, hvor prismodtageren giver en meddelelse.

§ 26. FORSKERVÆRELSER

Stk. 1. Præsidiet træffer beslutning om anvendelsen af de til rådighed stående forskerværelser.

VIII. Carlsbergfondet

§ 27. CARLSBERGFONDETS BESTYRELSE

Stk.1. Selskabets medlemmer vælger af sin midte medlemmerne af Carlsbergfondets bestyrelse

Stk. 2. Medlemmer af Fondets bestyrelse vælges på et medlemsmøde efter reglerne i stk. 3 – 6. Og i øvrigt i overensstemmelse med valgreglerne i Carlsbergfondets fundats, som godkendes af Selskabet

Stk. 3. Valg foretages ved en valgperiodes udløb, eller når et bestyrelsesmedlem udtræder.

Stk. 4. Valget mellem opstillede kandidater undergives to behandlinger på Selskabets medlemsmøder med mindst 14 dages mellemrum og en forudgående behandling i den klasse, hvorfra det afgående medlem stammer. Genvalg kan dog ske ved første behandling, hvis ikke der er opstillet modkandidater. Valg og genvalg sker ved hemmelig, skriftlig afstemning.

Stk. 5. For opstilling og valg kræves det, at kandidaterne senest én uge før førstebehandlingen skriftligt anmelder og begrunder deres kandidatur over for Selskabets medlemmer. Ved førstebehandlingen besvarer kandidaterne spørgsmål fra medlemmerne. Ved andenbehandlingen foretages den egentlige afstemning.

Stk. 6. Den kandidat, der ved afstemningen i forbindelse med andenbehandlingen til den nævnte plads har opnået over halvdelen af de afgivne stemmer, er valgt. Opnår ingen af de opstillede kandidater det fornødne antal stemmer, foretages der omvalg på samme møde. Ved hver af de efterfølgende valgrunder udgår den kandidat, der ved den forudgående afstemning har opnået færrest stemmer. Er der tale om valg mellem to kandidater, vælges den kandidat, der har opnået flest stemmer. Ved stemmelighed blandt kandidaterne foretages ny afstemning. Såfremt der fortsat efter ny afstemning er stemmelighed, afgøres valget ved lodtrækning.

IX. Legater og fonde

§ 28. LEGATER OG FONDE

Stk. 1. Selskabet kan påtage sig administrationen af legater og fonde og udpegning af medlemmer til legater og fonde.

X. Forandringer i vedtægterne

§ 29. VEDTÆGTSÆNDRINGER

Stk. 1. Selskabets præsidium påser, at vedtægterne tilgodeser Selskabets samlede virksomhed. Præsidiet kan af egen drift iværksætte ændringer af større eller mindre omfang til forelæggelse og godkendelse af medlemmerne på generalforsamlingen, jf. § 18.

Stk. 2. Medlemmer kan tilstille præsidiet forslag om vedtægtsændringer, som præsidiet derefter forelægger medlemmerne på generalforsamlingen, jf. § 18, stk. 3.

Stk. 3. Ethvert ændringsforslag undergives behandling på mindst to på hinanden følgende medlemsmøder. Den første behandling af forslagene kan finde sted to uger efter, at medlemmerne er blevet skriftligt orienteret. Sidste behandling finder sted på den årlige generalforsamling.

Stk. 4. Ændringer kan alene vedtages, hvis 2/3 af de fremmødte ved den endelige afstemning stemmer for forslaget.

Stk. 5. Ændringer i Selskabets vedtægter offentliggøres i Oversigten og snarest muligt på Selskabets hjemmeside.

XI. Selskabets opløsning

§ 30. OPLØSNINGSBESTMMELSER

Stk. 1. Selskabet kan opløses, hvis 4/5 dele af Selskabets medlemmer stemmer for det på to af hinanden uafhængige medlemsmøder med mindst et halvt års mellemrum.

Stk.2. Selskabets eventuelle formue skal ved opløsning anvendes til at styrke videnskabens stilling i Danmark og navnlig at fremme grundvidenskabelig forskning og tværvidenskabelig forståelse, jf. Selskabets formål i § 1, stk. 1.

XII. Overgangsbestemmelser

§ 31. OVERGANGSBESTEMMELSER

Stk. 1. Præsidiets redaktør på ændringstidspunktet, fortsætter på posten indtil udløbet af valgperioden i 2026. I forbindelse med næstkommende valg af redaktør, vil valgperioden blive ændret til fire år i overensstemmelse med § 13, stk. 2.

Stk. 2. Præsidiets klasseformænd på ændringstidspunktet, fortsætter på posterne indtil udløbet af deres respektive valgperiode. Dog forlænges valgperioden for klasseformanden for den naturvidenskabelige klasse til 2024. Valgperioden for klasserepræsentanten for naturvidenskabelig klasse forlænges til 2025. I forbindelse med det herefter næstkommende valg af klasseformand til hver af klasserne, vil valgperioden blive ændret til fire år i overensstemmelse med § 13, stk. 7.

Stk. 3. De nuværende vedtægters § 5 og § 6 og § 7 (af 2. maj 2013) og forretningsordenens § 2, stk. 1-12 (af 18. april 2013) gælder frem til indvalgsforordning er godkendt i plenum dog sådan, at præsidiet efter anmodning fra klasserne kan beslutte at afvige fra de gældende indvalgsregler. Det vil sige, der, indtil indvalgsforordningen træder i kraft, ved hvert indvalg indvælges 6 ordinære medlemmer i den humanistiske og 9 i den naturvidenskabelige klasse.

Stk. 4. Medlemmer der er udenlandske medlemmer, fordi de bor i udlandet, men er danske statsborgere, overgår til at blive ordinære medlemmer på ændringstidspunktet. Det samme gælder for gruppen “Herboende udenlandske medlemmer”.

Stk. 5. Når overgangsbestemmelserne er udtømte og dermed bortfaldet, optrykkes vedtægterne uden denne § 31.