Videnskabernes Selskab udgiver ny rapport
Hvordan skaber vi det bedste vidensbaserede grundlag for de politiske beslutninger?
Ny rapport fra Videnskabernes Selskabs myndighedsbetjeningskomite sætter fokus på de tiltagende problemer i samarbejdet mellem den videnskabelige verden og det politiske system. Og viser mulige løsninger.
Økonomien i at lave forskningsbaseret myndighedsbetjening, hvor forskere udfører undersøgelser med henblik på at understøtte de politiske beslutninger, bliver dårligere og dårligere. Færre forskere har lyst til at påtage sig opgaven pga. de svage forskningsmæssige perspektiver, der er kommet flere forhindringer mellem den faglige viden og de politiske beslutningsprocesser. Det fortæller en ny rapport fra Videnskabernes Selskab: “Plads til forbedring: forskningsbaseret viden og politik 2024“. Rapporten kommer også med anbefalinger til, hvordan problemerne løses.
– Danmark har haft tradition for en stærk faglig fundering af politiske beslutninger. Denne tradition er desværre kommet under pres i de senere år, både på den administrative og den videnskabelige side. Det er politikerne og ikke eksperterne, der skal træffe beslutningerne – men hvis det faglige beslutningsgrundlag svækkes, får vi dårligere beslutninger på samfundsproblemerne, fordi politisk ønsketænkning risikerer at træde i stedet for evidens, forklarer Peter Harder, der er formand i Videnskabernes Selskabs myndighedskomite.
Seminar d. 20. september belyser problemerne
Men når forskning er nødvendig for de politiske beslutninger, hvordan skabes så den bedst mulige myndighedsbetjening? Det tages op på seminar d. 20. september, hvor man kan høre bl.a. Connie Hedegaard, Martin Lidegaard, professor Peter Birch Sørensen og andre prominente forskere i en debat om, hvordan forskning og politik bedst møder hinanden.
Rapporten kan læses i sin helhed her.
Om komitéen for myndighedsbetjening
Komitéen for myndighedsbetjening blev etableret i foråret 2022. Formålet med komitéen er at se på de rammer, der eksisterer for den forskningsbaserede myndighedsbetjening, som er de aftaler om videnskabelig rådgivning til ministerier, der blev etableret i forlængelse af fusionsprocessen med sektorforskningsinstitutioner og universiteter i 2007.
DFiR anbefalede i sin rapport ”Adgang til bedre videnskabelig rådgivning” fra 2021, at der skal gennemføres et eftersyn af modellen for den forskningsbaserede myndighedsbetjening. Komitéens opdrag er at afdække, undersøge og foreslå forbedringsmuligheder, herunder blandt andet i forhold til, hvad der bør med i et egentligt eftersyn eller evaluering af modellen.