CAYX-legatet

Cayx-legatet henhører til Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond, men administreres af Videnskabernes Selskab.

Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond uddeler et eller flere legater inden for en samlet legatsum på op til 200.000 kr. til humanistiske studier i Frankrig. Ansøgere bør have et godt kendskab til fransk og i studium/forskning have fokus på emner eller områder, der relaterer sig til Frankrig. Legatet gives fortrinsvis til humanistiske studier, som derfor prioriteres over uddannelsesforløb inden for management, finans, handel og erhverv. Bachelorstuderende kan ikke komme i betragtning.

I 2025 vil bestyrelsen fokusere på færdig uddannede kandidater.

Kun ansøgninger med afrejse efter den 1. juli 2025 kan komme i betragtning.

For mere information henvises til Kongehusets hjemmeside.

Næste ansøgningsfrist er den 1. april 2025.

Legatet søges ved at benytte et ansøgningsskema, som udfyldes online og indsendes elektronisk. Du vil modtage en e-mail-bekræftelse efter indsendelsen. Bilag til din ansøgning skal vedhæftes elektronisk som én samlet PDF-fil.

Bilag:

Som bilag (maks. 6 sider) skal vedhæftes følgende: en detaljeret projektbeskrivelse, budget samt CV (inklusiv dokumentation for franskkundskaber) og udtalelse fra vejleder.

Bestyrelse:

Hendes Majestæt Dronning Margrethe II (bestyrelsesformand)

Hofchef, Kim Kristensen

Museumsdirektør, lic.phil. Poul Erik Tøjner

Professor, dr.jur. Linda Nielsen, R.

Nikolaj Koppel

Fondsadministration ved fondssekretær Charles-Henri Keller (chk@kongehuset.dk)


Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab indsamler personoplysninger til behandling af legatansøgninger. Du kan læse om, hvordan Selskabet behandler personoplysningerne, i Videnskabernes Selskabs privatlivspolitik.

Spørgsmål

profile picture

Mette Schou

Økonomi- og regnskabskonsulent

search