100-året for den første kvindelige forsker i Videnskabernes Selskab
Tag et kig på dette brev. Kig så lige én gang til, nu på afsendelsesdatoen: den 22. april 1920. I dag er det præcis 100 år siden, at videnskabskvinden Marie Skłodowska-Curie satte sin underskrift på dette brev og postede det i en parisisk postkasse med destination mod Videnskabernes Selskab. Det gjorde hun for at takke for sin nyerhvervede titel som medlem af Selskabet.
Som stemplet øverst i brevets venstre hjørne afslører, var denne form for anerkendelse – trods den stadige ydmyghed hos Curie, som brevet viser – på tidspunktet for dets afsendelse dog langt fra fremmed for forskeren. Det påtrykte ”Institut du Radium, Labratoire Curie, Rue Pierre-Curie” taler et helt tydeligt sprog om, hvor meget anseelse – både i og uden for videnskabelige kredse – hun og den i 1906 afdøde ægtemand Pierre Curie i 1920 havde opnået ved deres utrættelige forskning i radioaktive stoffer. En arbejdsindsats, der sikrede dem en delt nobelpris i fysik i 1903 (sammen med kollegaen Henri Becquerel) og en nobelpris i kemi til Marie i 1911 for isoleringen af radium og polonium.
Først til at være først
Marie Skłodowska-Curie, oprindeligt født i Warszawa med det polske navn Maria Salomea Skłodowska, var en firstmover i ordets mest direkte forstand: Nobelprisen i 1903 var den første af sin slags, der nogensinde var blevet tildelt en kvinde. Nobelprisen i 1911 gjorde hende til den første person i verdenshistorien til at modtage hele to af disse. Derudover var Marie også den første kvinde til at blive ansat som underviser, og senere udnævnt til professor, på Sorbonne-universitetet i Paris. Og i 1920, da hun i sit brev takkede Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab for medlemskabet, var hun, pudsigt nok, også den første kvinde til at gøre netop dét.
Nobel i årerne
At tage så mange første skridt på den videnskabelige verdens tidslinje kommer man bestemt ikke let til. Foruden en enorm begavelse må man naturligvis også besidde stor vedholdenhed og vilje til at arbejde hårdt og længe for at stille de rigtige spørgsmål – og derefter løse dem. Disse kvaliteter forblev tydeligvis en del af Skłodowska-Curie-DNA’en, for også datteren Irène Joliot-Curie skulle komme til at modtage nobelprisen i kemi, delt med sin mand og forskerkollega Frédéric Joliot-Curie (valgt til medlem af Videnskabernes Selskab 1946) for deres arbejde med induceret radioaktivitet.
Denne artikel er skrevet af Rikke Reinholdt Petersen.
