Niels Bohr fondet

  • Niels Bohr Legatet
  • Emil Herborgs Legat
  • Mag.art. Marcus Lorenzens Legat
  • Ole Rømer Fondet
  • Julie Marie Vinter Hansens Rejselegat

 

Fondet viderefører i sit formål formålene fra de fem sammenlagte legater (se fundatsen).

De fem legater kan med fordel søges i en samlet ansøgning, idet man ved at søge Niels Bohr Fondet automatisk kommer i betragtning til alle legater. Som hovedregel forudsættes en bestået kandidatgrad. Hvis man er kandidatstuderende inden for matematik og fysik, kan man kun søge Julie Marie Vinter Hansens Rejselegat. Af ansøgningen skal det fremgå, at det er dette legat, man søger. Kun ansøgninger med afrejse efter 1. december 2024 kan komme i betragtning.

I forbindelse med ansøgninger om støtte til forskningsophold/rejse for ph.d.-studerende prioriterer Fondet ansøgninger til ophold, der er ekstraordinære: Det vil sige udover det, der må forventes i forbindelse med krav til miljøskifte, der er indeholdt i ph.d.-bekendtgørelsen, og som derfor anses som et grundansvar for værtsuniversitetet. Undtaget herfor er dog uventede ekstraomkostninger ifm. et planlagt forskningsophold, som ikke kunne forudsiges ved indskrivningen (for eksempel medrejsende børn).

Næste ansøgningsfrist er den 1. oktober 2024.

Link til ansøgningsskemaet vil blive offentliggjort primo august 2024.

Bilag:

Som bilag (maks. 6 sider) skal følgende vedhæftes: projektbeskrivelse inkluderet velbegrundet formål med forskningsrejsen samt begrundelse for valg af forskningssted (maks. 2 sider), dokumentation for forskningssted, herunder invitation fra vært (påkrævet ved udlandsophold), budget inklusiv information om finansiering af rejsen/opholdet samt CV.

Bestyrelse:

Professor, ph.d. Susanne Ditlevsen, præsident i Videnskabernes Selskab (forperson)

Professor, ph.d. Thomas Sinkjær, generalsekretær i Videnskabernes Selskab

Professor, dr.scient. Michael Møller Hansen, valgt af Videnskabernes Selskabs Naturvidenskabelige Klasse

Professor, ph.d. Morten Bennedsen, valgt af Videnskabernes Selskabs Humanistiske Klasse


Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab indsamler personoplysninger til behandling af legatansøgninger. Du kan læse om, hvordan Selskabet behandler personoplysningerne i Videnskabernes Selskabs privatlivspolitik.

Spørgsmål

profile picture

Mette Schou

Økonomi- og regnskabskonsulent

search