Videnskabens vidner

Peter Roepstorff er professor i proteinkemi og har arbejdet på Syddansk Universitet siden 1970’erne. I en samtale med professor Birte Svensson, som Roepstorff har arbejdet sammen med, fortæller han om sin forskning og tætte samarbejde med dygtige laboranter og internationale videnskabsfolk igennem årtier.

Jens Ulstrup ved ikke, hvad han var blevet til som forsker, hvis han ikke havde tilbragt et par af sine unge år på Oxford University. I en samtale med kollega og professor Jens Øllgaard Duus fortæller han om sit arbejde med uorganisk og teoretisk kemi, grundforskning og danske og udenlandske kollegaer.

Peter Sigmunds videnskabelige arbejde har bragt ham fra Tyskland til Danmark og rundt i verden med sit f*g, hvor hans store forskningsområder har været sputtering og stoppeevne. Samtidig har han, som mange andre fysikere, en stor passion for musik. Peter Sigmund spiller klaver og har givet koncerter med kollegaer i Danmark og udlandet. Det fortæller han til professor Mogens Høgh Jensen.

Niels Kærgård er uddannet cand.polit. og blev i 1993 professor i jordbrugspolitik. Han har været overvismand og skrevet over hundrede kronikker for at formidle sin viden til den brede offentlighed. Han arbejder og skriver stadig, fortæller han til professor Nina Smith.

Ida Nicolaisens arbejdshjerte ligger i Borneo, som hun snart skal tilbage til. Hun er antropolog, og hendes forskningsfelter har været Haddad-folket i Tchad, tuaregerne i Niger og Punan Bah-folket i det centrale Borneo. Arbejdet med oprindelige folk har bragt hende rundt i verden på feltarbejde, og hun har haft centrale poster i blandt andet FN og Danida. Yderligere har hun stået for det store værk om dansk nomadeforskning.

John Bergsagel er født i den lille canadiske by Outlook. Han læste og underviste på en række amerikanske universiteter, indtil han blev ansat på Magdalen College i Oxford. I 1970 kom han til Danmark og blev professor i musikhistorie.

Bergsagel hører til blandt de førende forskere inden for musik fra middelalderen. Han fortæller om musikken i sin opvækst og sin internationale karriere i en samtale med forskningsprofessor emeritus Niels Krabbe.

I 1979 blev Olaf Bjarne Paulson professor i neurologi. I sit arbejde har han fokuseret på hjernens blodcirkulation og passagen over blod-hjerne-barrieren. Det har han gjort gennem forskning og klinisk arbejde på Rigshospitalet.I en samtale med klinisk forskningslektor Vibe Gedsø Frøkjær fortæller Paulson om sit videnskabelige virke.

Søren Johansen er statistiker, sandsynlighedsteoretiker og den mest citerede forsker i hele verden inden for økonometri. Her taler han med professor Susanne Ditlevsen om sit arbejde sammen med kollegaer, læger, økonomer og klimaforskere. Hans råd efter et langt arbejdsliv som professor er at opsøge samarbejde med andre forskere og være nysgerrig.

I 2020 modtog Gerd Grubb Videnskabernes Selskabs Guldmedajle for sin livslange indsats for dansk videnskab. Hun kom til Stanford University i 1960’erne og blev efterfølgende professor på Københavns Universitet.

I en samtale med professor Jan Philip Solovej fortæller hun blandt andet om sine forskningsresultater og om værdien af et stort internationalt netværk.

Poul Christian Matthiessen er uddannet cand.polit. og er Danmarks første professor i demografi. Han indledte sin arbejdskarriere i KTAS og bevægede sig derfra over i demografiske analyser, som var et nyt forskningsfelt i Danmark.

I en samtale med cand.polit. og journalist Frede Vestergaard fortæller Matthiessen om sit arbejde med demografien, som har stor betydning nationalt og internationalt.

Han havde planer om at læse medicin, men endte som teolog og professor i kirkehistorie. I en samtale med Lars Christian Vangslev fortæller Martin Schwarz Lausten, hvad der har bragt ham ind i forskningsfelter som Luther, reformationen, genforeningen og jødernes historie. Alt sammen emner, Schwarz Lausten har beskrevet i sit omfattende forfatterskab.

Tom Fenchel begyndte som barn at samle muslingeskaller og er i dag professor emeritus i marinbiologi. Det er historien meget kort fortalt, for Fenchels arbejde har bragt ham vidt omkring i forskningens og formidlingens navn. Han har fået en lov opkaldt efter sig, han har været præsident for Videnskabernes Selskab, og han arbejder stadig i laboratoriet. Alt det og meget mere fortæller han om i en samtale med professor Michael Kühl.

Jens Als-Nielsen blev i begyndelsen af 1960’erne ansat på fysikafdelingen ved det nyoprettede Forsøgsanlæg Risø, hvor han i 1970 blev leder af afdelingen for faststoffysik. Som fysiker har han opnået store resultater i danske og internationale sammenhænge, og han var fra 1995 til 2007 professor i eksperimentel fysik ved Niels Bohr Institutet.

I en samtale med professor Mogens Høgh Jensen fortæller Als-Nielsen om sin forskning og sit arbejde, som det har formet sig gennem årtier.

Selv om Torkild Andersen i sin studietid læste til kemiingeniør, så blev han – efter et par år i det private erhvervsliv – universitetsansat og senere professor i fysik på Aarhus Universitet. I en samtale med professor Henrik Stapelfeldt fortæller han om sin forskning i kemi og fysik og om årene på universitetet, hvor han gjorde meget ud af at få de studerende godt igennem studie- og specialetiden.

Carl Henrik Koch er filosof og videnskabshistoriker. Han skrev disputats om Adolph Peter Adler, som han i dag kalder ”den skøre præst fra Hasle”. I en samtale med professor Frederik Stjernfelt fortæller Koch om sit arbejde med danske og internationale filosoffer og om sine mange bogudgivelser, blandt andet værket Den danske filosofis historie.

Peter Johansen er matematiker og professor i datalogi. I 1969 blev han ansat på Københavns Universitet og det dengang nyetablerede Datalogisk Institut.

I en samtale med professor Mads Nielsen fortæller han, hvad der bragte ham på sporet af datalogi og om sit arbejde med blandt andet digital billedbehandling og mønstergenkendelse og nogle af de ubesvarede faglige spørgsmål, han stadig arbejder med.

Munk Olsen har registreret og analyseret latinske håndskrifter af klassiske romerske forfattere. Han taler med professor Lars Boje Mortensen om sit store arbejde med det, han selv omtaler som “håndskrifternes arkæologi”.

Det handler om Homer, feltarbejde i Albanien og nylatin, når professor emerita i klassiske sprog og klassisk kultur, Minna Skafte Jensen, fortæller om sit videnskabelige arbejde, siden hun i 1950’erne læste på Københavns Universitet. Professor Marianne Pade interviewer Minna Skafte-Jensen, der blev professor i 1993.

Professor Else Marie Bukdahl har siden sin studietid i 1950’erne arbejdet med litteratur- og kunsthistorie. I løbet af sin forskerkarriere har hun fokuseret på den franske forfatter og kritiker Diderot, barokken, den danske billedhugger Wiedewelt, islamisk kunst og videnskab. Og i de senere år: forholdet mellem kunst, arkitektur og økologi.

I en samtale med kunsthistoriker Lisbeth Bonde fortæller Else Marie Bukdahl om sin forskning og tid som rektor på Det Kongelige Danske Kunstakademi.

Professor emeritus Niels Thygesen læste økonomi på Københavns Universitet i 1950’erne. Siden fulgte ophold i det amerikanske forskningsmiljø, hvor han var vidne til vigtige økonomiske stridigheder. I årtier har han arbejdet med økonomisk integration og det økonomiske samarbejde i Europa.
I en samtale med professor Peter Birch Sørensen fortæller Niels Thygesen om sit videnskabelige arbejde i nationale og internationale sammenhænge.