Kometernes jul

Videnskabernes Selskab deltog i markeringen af 2022 som nationalt videnskabsår, bl.a. ved tilvejebringelsen af produktionen af en filmserie.

Et af startskuddene på det nationale videnskabsår var den naturvidenskabelige fiktions-tv-julekalender for hele familien Kometernes jul og internetplatformen med relateret indhold Universet Udenom. I løbet af december 2021 udkom 8 afsnit af videoserien Videnskaben i Kometernes jul, som blev en del af Universet Udenom. Serien blev produceret af Boomshanka Productions for Videnskabernes Selskab.

De 8 afsnit af Videnskaben i Kometernes jul omhandler nogle af de mest spændende emner fra tv-julekalenderen – forklaret, så alle kan være med. For eksempel: Hvorfor gør teenagere somme tider dumme ting? Kan man teleportere et menneske? Hvorfor bliver vi forelskede? Hvordan ser din smartphone ud om 20 år? Og hvorfor smager kød bedre end grøntsager? De og mange flere spørgsmål svarer serien på, for heri forklarer nogle af Danmarks dygtigste forskere videnskaben fra Kometernes jul.

LUK FILTRERING OG SORTERING

Sæsoner

Sorter



FILTRERING OG SORTERING
search

Verdens største magnet holder dig i live

Udgivet den 22. december 2021

Ordet magnet lyder ikke så vildt i sig selv. Men uden magneter havde du hverken haft din computer, dit tv eller din smartphone. Faktisk ville du ikke engang være i live.

Den vanvittige forelskelse

Udgivet den 18. december 2021

At være forelsket er faktisk at være vanvittig. Det hele skyldes noget, som hedder hormoner.

De uligevægtige teenagere

Udgivet den 17. december 2021

Hvorfor gør teenagedrenge somme tider dumme ting? Og hvorfor elsker så mange teenagepiger dagbøger? Få forklaringen her.

Kan sorg gøre dig syg?

Udgivet den 15. december 2021

Hvert år rammes 50 danskere af noget, man indtil for nyligt troede, var umuligt. Deres hjerte ødelægges af sorg.

Smager kød bedre end grøntsager

Udgivet den 13. december 2021

Er vi som mennesker programmeret til at være rovdyr og elske kød – eller er det bare noget, vi har lært os selv? Se svaret her.

Fremtidens smartphone – du bliver selv skærmen

Udgivet den 12. december 2021

Har du tænkt over, hvordan din smartphone ser ud om 20 år? Ifølge forskerne peger alt på, at den bliver en del af din krop – både udenpå og indeni.

Fra blyantspids til bøjelig elektronik – fremtidens vidunderstof

Udgivet den 6. december 2021

Kul og diamant består af det samme. Men hvordan kan det være rigtigt? Og hvordan er det muligt, at det samme stof vil ændre vores fremtid, når det bruges til mikroskopisk elektronik?

Teleportation – fremtidens transportmiddel

I en kælder i København kan de allerede teleportere. Men hvornår er det muligt at teleportere mennesker? Og hvad ville der ske med din hverdag, hvis det pludselig var muligt at teleportere dem?

Udgivet 4. december 2021