Videnskaben er blevet af større samfundsmæssig betydning i løbet af særligt de seneste årtier. Ud over videnskabens selvstændige betydning har den et stort indirekte aftryk i form af vidensbaseret innovation og ikke mindst de forskningsbaserede uddannelser. Til enhver tid skal en ’samfundskontrakt’ vedligeholdes og opdateres, så der fortsat vil være samfundsmæssig tillid til og dermed opbakning til videnskaben[i].

[i] Videnskabernes Selskab, “Tillid til forskning og ekspertise”.

Den måde, universiteterne ledes og styres på, har forandret sig grundlæggende i mange vestlige lande over de seneste årtier, og i Danmark har vi set særligt vidtgående reformbestræbelser[ii]. Der er dog tydelige tegn på, at ikke alt er, som det skal være, jf. Forskningspolitisk Udvalgs Hvidbog for 2021 samt Selskabets rapport om institutlederne ved de danske universiteter. Selskabet vil i de kommende år være optaget af, hvordan vi kan skabe god akademisk ledelse på alle niveauer.

[ii] Lise Degn og Mads P. Sørensen, “From collegial governance to conduct of conduct: Danish universities set free in the service of the state”, Higher Education 69, nr. 6 (1. juni 2015): 931–46, https://doi.org/10.1007/s10734-014-9814-1.

Klare karriereveje og gode arbejdsvilkår for forskere er helt afgørende for, at vi får forskning af høj kvalitet. Desværre er der blandt forskere i Danmark tegn på både mistrivsel, usund konkurrence og lange/usikre veje til fastansættelse . Derfor vil Selskabet i de kommende år gøre en indsats for at skabe et bedre vidensgrundlag for, hvordan vilkårene opleves blandt forskere.