Årsmøde i Videnskabernes Selskab var præget af livlig debat

Et stærkt panel af politikere, private og offentlige fonde og universitetsfolk gav bud på hvordan den fri forskning får bedre vilkår i fremtiden.

Der var bredt opbud af prominente forsker, erhvervsfolk, fondsfolk og politikere til forskningspolitisk årsmøde. Og inden den fri forskning for alvor blev taget under behandling, holdt uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) et oplæg, hvor han blandt andet efterspurgte en større åbenhed, når der blev slået forskerstillinger op:

– Vi bliver kun dygtige, hvis vi hele tiden får folk ind udefra, som udfordrer den måde, vi tænker på. Det tror jeg ikke, man får, hvis 70 procent af stillingerne bliver besat indefra, sagde Tommy Ahlers

Med henvisning til at kun 3 ud af 10 stillinger i den offentlige forskning besættes af folk udefra.

Samtidig er opslagene i dag ofte meget specifikke og dermed får de kun få ansøgere. Vi skal tilbage til bredere opslag, mener præsident i videnskabernes selskab Mogens Høeg Jensen:

– Da jeg startede i fysik, søgte man ’en fysiker’, og så kom der 100 ansøgere, også en masse fra udlandet. Folk følte, de kunne søge. Nu er opslagene så detaljerede, at der kun er nogle få, der søger. Vi skal tilbage til at lave meget brede opslag. Det, mener jeg, er helt afgørende, sagde han.

Hvidbogen falder på et tørt sted

Hele baggrunden for årsmødet var den hvidbog som det forskningspolitiske udvalg under formandskab af professor Majken Schultz har udfærdiget. Den har fokus på fri forskning: friheden til som forsker selv at bestemme emner, teori, metode og at fortælle om sine resultaterne. Den er under pres, mener udvalget, hvis hvidbog analyserer nuværende udfordringer indenfor den fri forskning.

Men det forskningspolitiske udvalg bestående af medlemmer af Videnskabernes Selskab kigger også i krystalkuglen efter hvilke udfordringer, der vil komme. På den baggrund fremkommer udvalget med en række anbefalinger til den danske forskningsverden:

– At løfte ambitionsniveauet for det offentlige forskningsbudget i % af BNP fra 1% til 1,5%

– At skabe mere effektive og attraktive karriereveje i universitetssystemet

– At skabe bredere virkemidler i finansieringen af forskningen

– At universiteterne har ejerskabet for kvalitetsudvikling

Vismandsråd

Debatten der fulgte ministerens oplæg, bød på flere konstruktive råd fra panelet til at imødegå udfordringerne – om end langt fra alle fandt en løsning.

Et af de forslag panelet kom med var at få skabt en større politisk gennemslagskraft for forskningen gennem større klarhed:

– Hvis man vil have flere midler, skal man kunne præsentere et klart mål for, hvor man vil hen med det,” sagde Thulesen-Dahl (DF).

Han blev suppleret af Sofie Carsten Nielsen (R):

– Forskningsverdenen bør blande sig mere med de politikere der sidder ved ”hovedbordet” og bestemmer noget.

Det kunne fx ske ved at have en slags ”vismandsråd”, som man kender det fra de økonomiske vismænd, forslog hun.

– Men det har vi jo allerede, replicerede formanden for den frie forskningsfond David Dreyer Lassen og henviste til den hvidbog som Det forskningspolitiske udvalg har udarbejdet.

En ide der ligger godt i tråd med igangværende tanker, fortæller videnskabernes selskabs generalsekretær, Lars Arge:

– Vi gør os i øjeblikket tanker om hvordan videnskabernes selskab i fremtiden kan profilere og styrke dansk forskning, og glæder os over at David (Dreyer Lassen, red.), ser hvidbogen og det forskningspolitiske udvalg som naturlige parthavere i det arbejde.

”Vi kan ikke lide overhead!”

Et af de store problemer hvidbogen fokuserer på, er overhead.

Når forskere får en bevilling til et forskningsprojekt, går alle pengene typisk til selve projektet. Men ud over selve bevillingen, skal universitet også have penge for at huse forskerne – den såkaldte overhead. Det dækker udgifter som fx husleje, varme og computere, og andrager ofte ca. det samme som selve forskningsprojektet. Spørgsmålet er, hvor de penge skal komme fra. Der har verseret historier om, at universiteter har bedt forskere lade være med at søge penge hos private fonde, da projekterne dermed koster universiteterne penge.

Men de private fonde er ikke glade for overhead som de almindeligvis kun dækker minimalt, fordi de mener det er penge, der ikke går direkte til det støttede forskningsprojekt, men i stedet til noget udefineret. Netop derfor blev der fra fondenes side efterspurgt en afklaring af hvad overhead går til:

– Vi vil vide hvad vores penge bliver brugt til – vi kan ikke lide overhead, gjorde Thomas Sinkjær fra Lundbeckfonden klart og bad universiteterne lave klare retningslinjer for hvad overhead er.

Den bold returnerede rektor for KU Henrik Wegener:

– Jeg vil med glæde dokumentere de fulde omkostninger forbundet med den forskning, vi laver. Så kan vi få en fuldstændig oplyst diskussion om, hvor meget de forskellige parter så vil være med til at dække. Lad os nu bare få tallene på bordet. Så kan vi diskutere, hvor meget de forskellige så vil være med til at dække,” sagde Henrik Wegener.

Med den fremtidige diskussion på bordet, sluttede dagen med at professor Majken Schultz takkede for den levende debat og konstaterede, det lå godt i tråd med Videnskabernes selskab ønske om at sætte større aftryk på forskningsdebatten i fremtiden.

Klik her for at se Hvidbogen 2019.