Fagområde 

Bakteriologi. Bakteriers økologi, genetik og fysiologi, bioteknologi, naturstofkemi

Hvad er dit forskningsfelt – kort beskrevet?

Bakteriologi. Bakteriers økologi, genetik og fysiologi, bakteries specielt deres interaktioner, og betydning heraf for deres omsætning i naturlige økosystemer og for deres samspil (infektion, symbiose) med en vært. Udnyttelse af bakteriers sekundære metabolitter og enzymer i sygdomskontrol (biokontrol, nye medicinske stoffer) og bioteknologi.

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer på dit felt?

Den grundlæggende forståelse for bakterier og deres adfærd er baseret på grundige og banebrydende studier af rene mono-kulturer af enkelte bakterie-arter, som fx Escherichia coli. Det har lært os meget om deres genetik, fysiologi, metabolisme, deres rolle i biogeokemiske kredsløb, deres betydning for sygdom, og vores muligheder for udnyttelse. I næsten alle naturlige nicher optræder mikroorganismer i blandede komplekse samfund med mange forskellige arter. Oftest er de komplekse samfund, hvor de forskellige mikroorganismer interagerer og supplerer hinanden, mere effektive end enkelte organismer. Det betyder, at vi nu må kortlægge, forstå og udnytte disse komplekse blandinger af mikroorganismer på samme måde som vi for årtier siden udforskede og beskrev de rene mono-kulturer af mikrober. Det er muligt i dag, bl.a. med de seneste års hastige udvikling af en suite af såkaldte omics-teknologier.

Hvorfor er netop dette forskningsområde så interessant?

Bakterier og andre mikroorganismer er fundamentet for al liv på jord; de omsætter organisk materiale til mindre byggesten, der bruges til opbygning af alle organismer. De er kilde til konstant udfordring som sygdoms- og skadevoldere af mennesker, andre dyr og planter, og de er samtidig meget nyttige organismer, brugt i fødevare- og drikkevarefremstilling, i bioteknologisk og farmaceutisk produktion og som aktører i fx biologisk bekæmpelse. Derfor er forståelsen for de fysiologiske og metaboliske processer i de naturlige blandede bakteriesamfund vigtigt for vores forståelse for hele naturens kredsløb. Samtidig er styring af mikrobiologiske samfund et meget nyttigt værktøj i både sygdomsbekæmpelse og i bioteknologisk og fødevareproduktion.

Hvad forventer du af dit medlemskab af Videnskabernes Selskab?

Spændende diskussioner med passionerede forskere; indsigt i nye forskningsresultater, forskningens ”natur” på mange forskellige faglige felter. Forskningspolitiske overvejelser: Hvad driver forskere? Hvordan sikrer vi excellent forskning? Hvordan véd vi, at forskning er excellent, før det sker? Hvordan sikre vi vækstlaget i dansk forskning?

Fortæl lidt om mennesket bag forskeren

Jeg har altid været nysgerrig (og vist flittig). Som studerende på Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole (1980-1985) havde jeg til mit første mikrobiologi-kursus i 1983. Bakterier er fantastiske; så små og alligevel med en helt ubegribeligt omfattende metabolisk aktivitet. Jeg har altid holdt af havet, så jeg ville arbejde med havets bakterier; hvor de er? Hvad de gør og kan. Mit Ph.D. projekt blev til dels udført på bredden af Victoria-søen (ikke hav, men dog vand) og i 2006 deltog jeg i Galathea3-ekspeditionen. Jeg synes grundforskning, de grundlæggende spørgsmål, er centrale for at drive forskning frem, og er samtidig også selv drevet af, at forskningen kan gøre nytte. Det kan være på langt eller kort sigt.