Fagområde

Ældre dansk sprog og litteratur, leksikografi, editionsfilologi, nordisk filologi, digital humaniora

Hvad er dit forskningsfelt kort beskrevet?

Krydsfeltet mellem sprog og litteratur er i centrum for min forskning. Det fascinerer mig at afdække de sproglige værktøjer, forfattere bruger for at gribe deres læsere. Konkret er det hovedsagelig ældre dansk litteratur, jeg arbejder med, fra middelalderen indtil oplysningstiden, i runde årstal tiden mellem 1450 og 1720. Det grundlæggende arbejde inden for dette felt er de videnskabelige tekstudgaver og ordbøger, og jeg arbejder med begge dele. I de sidste 20-30 år er både leksikografien og editionsfilologien i vidt omfang blevet digitalt baseret, og uden på nogen måde at have professionele it-kompetencer har jeg opnået stor erfaring inden for området, ligesom en del af min forskning har udnyttet digitalt materiale og programmel til at udvikle metodisk nye tilgange.

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer?

De tekster, jeg arbejder med, ligger fjernt fra vor tid, og det betyder, at mine egne forudsætninger er meget forskellige fra de forfattere, hvis arbejder jeg ønsker at forstå, ikke bare overfladisk, men helt ind i de tankemønstre, der har formet deres litterære udtryk. Principielt er det umuligt, men i forskersamfundet er der gennem generationer akkumuleret viden og indsigter, man som moderne forsker må forholde sig, både receptivt og kritisk.

Hvorfor er netop dette forskningsområde interessant?

Udforskningen af dansk sprog og litteratur drives på højeste niveau af den meget lille minoritet af menneskeheden, der har dansk som modersmål og i øvrigt forsker i emnet. Det giver en særlig forpligtelse; hvis der ikke forskes i disse emner i Danmark, er der overhængende fare for, at de bliver de negligeret eller behandlet mangelfuldt. For sammenhængskraften i den danske befolkning er kendskabet til den danske fortid og dens ypperste frembringelser altafgørende. Makrelmadder og håndboldkampe gør det ikke alene.

Hvad forventer du af dit medlemskab af Videnskabernes Selskab?

Jeg har været medlem af selskabet siden 2005. 2008-20 var jeg redaktør og medlem af præsidiet, og i den periode påtog jeg mig opgaver, som egentlig ikke havde noget at gøre med mine offcicielle poster, fx rundvisninger og sommerudflugter. Det har givet vældig meget arbejde og mange herlige oplevelser, som langt har oversteget de vildeste forventninger, jeg havde til medlemskabet, da jeg blev indvalgt. For fremtiden håber jeg fortsat at kunne være til nytte for Selskabet ved forskellige småopgaver. I hvert fald vil jeg kun nødtvungent undvære medlemsmøderne og de andre arrangementer for medlemmer. Samværet med forskere fra helt andre videnskaber er i højeste grad berigende, både fagligt og menneskeligt.

Fortæl lidt om mennesket bag forskeren

I mit tilfælde er der ikke noget menneske bag forskeren, for jeg realiserer i højeste grad mig selv i min forskning. Selvfølgelig har jeg gode og nære venner, som ikke er fagfæller, men vældig mange af dem har jeg mødt i forbindelse med mit arbejde, bl.a. i Selskabet. Helt uden for de faglige sammenhænge er jeg dedikeret hundeejer; de daglige lufteture med dværgschnauzeren Bitten redder mig fra kvælningsdøden i bogstøvet og giver anledning til mange samtaler med andre hundeejere og andet godtfolk.