Hvad er dit forskningsfelt – kort beskrevet?

Min forskning undersøger de nye digital-materielle relationer, som digitale teknologier frembringer. Gennem udviklingen af nye avancerede metoder for computermodellering, materialespecifikation og digital fremstilling undersøger jeg hvordan arkitekturens materialekultur kan gentænkes i en bæredygtig arkitektur. Jeg har gjort dette gennem undersøgelsen af utraditionelle materialesystemer (arkitektoniske tekstiler og CNC strik), gennem biogene materialer (limtræ og biopolymere) og gennem levende biologiske materialer (bioluminicente bakterier). I min rolle som General Reporter for UIA2023CPH verdenskongressen “Sustainable Futures – Leave no one behind” og co-chair for panelet ‘Rethinking Resource’ undersøger jeg de større teoretiske og metodiske rammer for en gentænkning af arkitekturens resurseforbrug.

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer på dit felt?

Det 20. århundreds industrialisering har bygget på en afhængighed af standardiserede materialer fra begrænsede ressourcer. Det har ledt til en krisesituation hvor det byggede miljø i dag er ansvarlig for 40% af den globale CO2-udledning. Udfordringen for forskningen er at finde nye løsninger for hvordan byggeriet kan gentænke det forbrug af resurser.

Hvorfor er netop dette forskningsområde så interessant?

Mit forskningsområde er særligt interessant fordi digitaliseringen forstås som et fælles grundlag for mange af de nye løsningsrum som undersøger den bæredygtige arkitekturs fremtidige materialekultur: optimering af eksisterende praksis (cyber-physical system og Ind4.0), den circulær økonomi (udviklingen af materiale databaser og digital pas) og en transition til biogenematerialer (styring af heterogene materialer). Jeg er særligt optaget af holistiske modelleringsprincipper, en undersøgelse af hvad de underbyggende logikker har til fælles og hvordan infrastrukturer og løsninger kan overføres mellem forskellige løsningsrum.