Fagområde:

Mit forskningsfelt er optisk fysik, laserteknologi og integreret optik udført ved dels Aarhus Universitet og Danmarks Tekniske Universitet. Kernen i den tidlige forskning ved AU var centreret omkring højt opløsende laserspektroskopi på små to-og tre-elektron systemer med en absolut præsision på 10^-12, systemer hvor højt specialiserede beregninger er mulige. Disse tidlige resultater, gennemført med hurtige ionstråler, højt specialiserede farvestoflasere og avanceret optisk metrologi og som inkluderende teoretiske relativistiske korrektioner til 6.te orden, giver stadigvæk den mest detaljerede beskrivelse af disse fundamentale atomare systemer. Hurtige ionstråler og modulerede farvestoflasere blev tlsvarende anvendt til præcisionsstudier af levetider i tunge elementer (de sjældne jordarter og actinider) med henblik på bestemmelse af indholdet af disse elementer af astrofysisk interesse.

 

Hvad er dit forskningsfelt kort beskrevet?

Kernen i disse atomfysiske studier var avanceret laserteknologi og optisk metrologi, forskningsområder i sin egen ret. Vi byggede den danske meterstandard, koblede stabiliserede lasere til molekylære primære standarter og gennemførte med disse avancerede teknologier fundamentale studier af speciel relativitet og rumlig anisotropi. Resultatet var udviklingen af et relativistisk ur (måler direkte tidssammentrækningen af et atom i bevægelse) med en præcision på 10^-7, samt studier af rummets anisotropi ved måling af en-vejs lyshastigheden som funktion af en ionstråles orientering i forhold til en fixstjerne.

 

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer?

Denne fokus på laserteknologi som enabler for avancerede studier samt en voksende forståelse for betydningen heraf inden for kommunikation førte direkte over i et dengang helt nyt teknisk/videnskabeligt forskningsområde: fiberlaserteknologi og senere integreret fotonik, det forskningsområde, der kom til at fylde mere og mere, specielt gennem min ansættelse ved DTU i 1991. En lang historie, kort fortalt, er jeg i dag aktiv indenfor integreret optik gennem medejerskab af en mindre virksomhed.

 

Hvorfor er netop dette forskningsområde interessant?

Min arbejdsprofil er ikke sædvanlig. Efter opfordring forlod jeg DTU i 1995 til fordel for en ansættelse som forskningspolitisk direktør i det dengang nye Forskningsministerium. Efter service til 4 ministre tilbragte jeg derefter en periode som forskningsdirektør i en større virksomhed. Nu kaldte Aarhus på sin gamle medarbejder. Jeg vendte tilbage til Aarhus som rektor for Ingeniørhøjskolen I Aarhus med to hovedopgaver. Dels at udvikle diplomingeniøruddannelserne og i samarbejde med AU at opbygge nye civilingeniøruddannelser. Begge opgaver lykkedes med en resulterende lykkelig fusion af Ingeniørhøjskolen med Aarhus universitet i 2012. Derefter blev jeg endnu en gang udfordret af eksterne kræfter idet jeg blev opfordret til at blive administrerende direktør på Lindø Offshore Reserch Center (LORC). Fra en start på et nedlagt værft opbyggede vi (og min efterfølger) et moderne testcenter for vindmølleteknologi, et center der er verdensførende i test af næste generations store vindmøller.

 

Hvad forventer du af dit medlemskab af Videnskabernes Selskab?

Jeg deltager aktivt i Selskabets medlemsmøder først og fremmest for at lytte til de mange og forskelligartede meddelelser. Videnskab er facinerende og giver bestandig anledning til forbløffelse over mennesker og natur og videnskabens fremskridt generelt. Dertil kommer mødet med gamle og nye kolleger. Det er givende.