Åbningen i Dansk Industris festsal af dette års fejring af 200-året for H.C. Ørsteds opdagelse af elektromagnetismen bød på skåltaler, film og en raket, der næsten ikke ville afsted.
H.C. Ørsted var en af Danmarks største forskere nogensinde. Han udviklede den danske videnskabelige verden på talrige måder; fx som generalsekretær i Videnskabernes Selskab i mere end 35 år – hvilket han jo også var, da han opdagede elektromagnetismen. Jeg kan afsløre, at som nutidig generalsekretær er jeg glad for min egen størrelse 44 på fødderne, for det føles som ret store sko at skulle fylde, griner den nuværende generalsekretær i Videnskabernes Selskab Lars Arge og fortsætter:
Men med sin videnskab inspirerede han også erhvervslivet – fx brygger Jacobsen fra Carlsberg til at inddrage videnskabelige metoder i produktionen af øl. Og da han var stærk fortaler for, at alle skulle kende til videnskab, holdt han masser af offentlige foredrag. Derfor skal han naturligvis fejres.
Sekretariatschef for Videnskabernes selskab Søren Burchardt har sammen med den øvrige styregruppe fra Astra, DTU, Experimentarium og Danske Universiteter været en vigtig brik i at få sat hele HCØ2020 på skinner.
Kigger man sig omkring i den store sal i DI, hvor åbningen finder sted, kan der ikke herske tvivl om, at en bred fejring af den store danske forsker er på sin plads.
Blandt de særligt indbudte gæster tæller fx den danske astronaut Andreas Mogensen, Rektorkollegiets formand og rektor for DTU Anders Bjarklev, direktøren for dansk Industri Lars Sandahl Sørensen, direktøren for firmaet Ørsted Henrik Poulsen – ud over naturligvis præsidenten for selskabet Mogens Høgh Jensen og generalsekretæren Lars Arge. Alle i den store sal håber, at året kan inspirere danskerne – ikke mindst de unge – til at interessere sig for videnskab.
Generelt er det da inspirerende at høre om en mand, der har brugt videnskaben til at skabe nutidens samfund. Uden elektromagnetismen kunne vores samfund slet ikke eksistere. Man skal huske, at gnisten til forskning kommer fra en ting: nysgerrighed. Og den kan man have uanset alder – og uanset alder, kan man blive inspireret af at se de dygtigste. Det er lige meget, om vi taler fodbold, kunst eller videnskab, fortæller Lars Arge.
Netop ”Ørsted som inspirator” er omdrejningspunktet for flere af indlæggene på scenen.
Filmisk inspiration
Og inspirationen skal ikke mindst komme ved at høre, hvad H.C. Ørsteds opdagelse har ledt til. Derfor har Videnskabernes Selskab lavet en række film med nobelprismodtagere og andre internationale stjerneforskere, hvor de fortæller om, hvordan Ørsted har inspireret dem, og hvordan de med deres forskning står på skuldrene af hans opdagelse.
Man kunne slet ikke forestille sig vores moderne elektrificerede samfund uden Ørsteds opdagelse af elektromagnetismen. Men det var en grundforskningsmæssig opdagelse. Naturligvis har mange andre forskere bygget videre på hans opdagelse, for at vi i dag kan trykke på stikkontakten og få lys. Uden hans opdagelse havde vi manglet en af de fundamentale byggesten til, hvordan man skaber elektricitet, fortæller Lars Arge.
At Ørsted kan være en inspirationskilde, er også en forhåbning H.K.H. kronprinsen, der er protektor for HCØ2020, deler:
Jeg håber, at året i år kan sætte stor fokus på H.C. Ørsted, og at de mange tiltag, som bliver lanceret i hele landet i løbet af 2020, kan tiltrække børn og unge, så de gennem leg og nysgerrighed kan gå på opdagelse i fysikkens verden.
Raketten kom endelig op
Som afslutning på åbningen sendte Kronprins Frederik en raket til vejrs. Det forløb dog ikke helt uden problemer. På scenen var bygget en opstilling, der skulle sende en raket op af en stang og ringe på en klokke som signal til, at NU var H.C. Ørsted-fejringen sat i gang. Kronprinsen stod klar med hånden på knappen, der skulle sætte forsøget i gang. Som optakt talte salen ned fra 15 til 0. Kronprinsen trykkede på knappen… Raketten fløj til vejrs, men nåede kun halvvejs op. Ingen klokkede ringede. Salen holdt vejret og mange tænkte tydeligvis tilbage på lignende episoder fra egen fysikundervisning. Efter et par forsøg lykkedes det at få raketten til at ramme klokken. Ikke bare klokkens ”ding”, men også et lettelsens suk bredte sig i salen.
Og på sin egen finurlige måde mindede det om, at videnskab er svær at planlægge og ofte kræver mange forsøg. Ligesom Ørsteds opdagelse af elektromagnetismen.
