Digitaliseringskomité

Fagområde

International politik, diplomati og europæisk integration

Hvad er dit forskningsfelt kort beskrevet?

Mit forskningsområde er international politik og europæisk integration. Jeg interesserer mig for, hvordan diplomati og nationale interesser forandrer sig i takt med et stadigt tættere internationalt samarbejde og nye informationsteknologier. Særligt er jeg optaget af, hvordan det udfordrer vores gængse forståelser af demokrati, suverænitet og identitet. Jeg forsker i øjeblikket i forholdet mellem fortrolige internationale forhandlinger og offentligheden samt, hvordan digital disinformation spredes på tværs af landegrænser.

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer?

Der er mange udfordringer inden for studiet af international politik. Et spørgsmål er, hvad den intense mediedækning af internationale forhandlinger betyder for vores evne til at skabe globale løsninger. Er de sociale medier med til at demokratisere udenrigspolitikken eller ødelægger de muligheden for at finde kompromiser mellem lande? Et andet spørgsmål er: Hvordan skal vi i Vesten forstå opstigende magter som Kina, Brasilien og Indien? Hvordan skal vi afkode deres hensigter og strategier? Hvordan vil det internationale system udvikle sig? Et tredje spørgsmål er hvordan Danmark og Europa omstiller sig til et multi-polært system, og hvad den nuværende krise betyder for fremtidens samarbejde og for Europas plads i verden. Hvad gør Europa den dag, det ikke længere er amerikansk-vestlige normer og regler, der dominerer international politik? Disse spørgsmål er vigtige, for de handler grundlæggende om risikoen for konflikt og muligheden for fred.

Hvorfor er netop dette forskningsområde interessant?

Mit forskningsområde er interessant, fordi det er teoretisk, metodisk og empirisk udfordrende at analysere international politik i praksis. Diplomater mødes i fortrolige rum med fokus på diskretion, og det gør det svært for både almindelige borgere og videnskaben at indblik i det udenrigspolitiske maskinrum – og dermed at acceptere de aftaler, der kommer ud af forhandlingerne. Derfor har vi akut behov for at få åbnet diplomatiet og kortlagt de grundlæggende dynamikker i international politik.

Hvad forventer du af dit medlemskab af Videnskabernes Selskab?

Jeg håber at kunne være med til at arbejde med spørgsmål som: Hvordan sikres den videnskabelige kvalitet i tværfagligt samarbejde? Hvordan kan værdien af videnskab og fordybelse nå ud til et bredere publikum? 3) Hvordan styrker vi befolkningens opbakning til fortsat at investere i uddannelse og forskning?

Fortæl lidt om mennesket bag forskeren.

Jeg er vokset op i København. Som barn boede jeg også nogle perioder i USA og Israel med mine forældre og min bror. Jeg har læst og arbejdet i Frankrig, Italien og Canada og bor nu på Østerbro med min kæreste Stig og vores datter Naomi.

Hvad er dit forskningsfelt – kort beskrevet?

Jeg forsker i kollektive kommunikationsmønstre og adfærd i algoritmestyrede digitale platforme med fokus på demokratiske samfundsværdier, idealer og menneskerettigheder. Det har blandt andet udmøntet sig i empiriske studier af filterbobler, ikke-informerede samtykkepraksisser for datadeling, mis- og desinformation, stereotype deltagelsesmønstre på sociale medier på tværs af nationale befolkninger samt muligheder for systematisk diskrimination og underrepræsentation gennem AI- og algoritmebias. Min forskning bygger på og udvikler et teoretisk ståsted, hvor kollektiv adfærd både er et resultat af menneskelige dynamikker og teknologiske rammer, som skabes af organisationer. Min forskning har derfor ikke kun inkluderet studier af befolkninger og deres dataspor, men indeholder også en interesse for de aktører, der laver de algoritmestyrede platforme, de valg og fravalg, der træffes i den henseende. På den baggrund synliggør min forskning både kollektive mønstre og logikker, men peger også mod alternative procedurer og lovgivning, der bedre kan rumme den kulturelle og politiske magt, der ligger hos dem, der laver og ejer de algoritme- og datadrevne platforme.

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer på dit felt?

Min forskning er interdisciplinær i krydsfeltet mellem medievidenskab, sociologi og datavidenskab og anvender en bred vifte af metoder. De spænder fra etnografiske feltstudier, kvalitative interviews og kvantitative spørgeskemaundersøgelser til indsamling og analyser af store mængder af datastrømme med brug og træning af lærende modeller til at forstå interaktionsmønstre, tekst- og billedgenkendelse ofte på tværs af nationaliteter og forskellige sprog. På trods af potentialet i min forskning i forhold til at forstå menneskelig adfærd og kommunikation i samspil med teknologi giver det nogle væsentlige udfordringer, der knytter sig til dataadgang samt applicering og tilpasning af modeller udviklet til andre fagfelter med andre formål.

Hvorfor er netop dette forskningsområde så interessant?

Min forskning bidrager til at forstå, hvordan mennesker og befolkninger i det 21. århundrede på tværs af lande og i samspil med teknologi navigerer og socialiserer i en digitalt integreret hverdag. Viden om samspillet mellem vores online adfærd, den data dette genererer, og måden, hvorpå denne data kan udnyttes, er en grundsten i at forstå nye kulturelle konfigurationer og strukturelle udfordringer, der opstår i et data-, AI- og algoritmestyret samfund.

Portrætfoto: Lise Balsby

Fagområde

Menneske-maskine interaktion.

Hvad er dit forskningsfelt kort beskrevet?

Jeg forsker i hvordan vi udvikler IT, så det bedst understøtter menneskelig brug. Specifikt arbejder jeg teoretisk med teknologi som medierende menneskelig aktivitet, både ift. samarbejde mellem mennesker gennem teknologien og ift. IT’s materielle kvaliteter. Det betyder at jeg arbejder teoretisk, metodisk og empirisk (både med analyser af menneskers brug af teknologi og konstruerende med at bygge teknologiske alternativer). I disse processer er brugernes aktive deltagelse vigtig, og jeg har arbejdet med brugerinddragelse gennem participatory design siden 1980erne. Feltet er ganske interdisciplinært, og jeg er selv inspireret af socio-kulturel virksomhedsteori i min teoriudvikling. Jeg bruger denne og lignende teorier til at begrebssætte interaktionen mellem mennesker og IT, så vi kan designe og bygge alternative og mere brugbare teknologier.

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer?

At aktivere teori konkret når man designer og konstruerer teknologiske løsninger. At holde sig for øje at der er alternativer til mainstream grænseflader, og at sådanne alternativer er vigtige at udforske, også selv om de ikke leder til produkter der kan sælges.

Hvorfor er netop dette forskningsområde interessant?

Forskningsområdet gør en forskel for menneskers hverdag og arbejdsliv. Forskningsområdet gør det muligt at være med til at forme de nyeste teknologiske muligheder (både konstruktivt og kritisk).

Hvad forventer du af dit medlemskab af Videnskabernes Selskab?

At møde forskere og forskningsfelter som jeg ikke kender så godt.

Fortæl lidt om mennesket bag forskeren.

Jeg startede min forskerkarriere i 1982 med at arbejde på Xerox PARC hvor mange af de IT-løsninger vi kender i dag blev udviklet (Internet, Vindue-mus-menu grænseflader mm). Siden har jeg haft mit liv i Aarhus med afstikkere til Stockholm, Limerick og Paris. Jeg har det med at engagere mig i diverse bestyrelser og nyder bl.a. at vandre i Nationalpark Mols Bjerge (hvor jeg var aktiv i bestyrelsen tidligt). Jeg har voksne børn og har boet i et bofællesskab i Aarhus N i 35 år.

Fagområde

Jura, international ret, retssociologi, globaliseringsstudier

Hvad er dit forskningsfelt kort beskrevet?

Jeg undersøger grundlæggende fremkomsten og konsekvenserne af stadigt flere internationale domstole. Mit fokus er på internationale domstole, da de giver mig mulighed for en afgrænset empirisk genstand med henblik på at studere det langt større fænomen, som de er en del af, nemlig en generel forskydning af magt – politisk som juridisk – mod et internationalt niveau

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer?

Selv om vi kan identificere centrale institutioner som f.eks. internationale domstole, er det en kolossal udfordring at gøre global jura og magt håndgribelig og empirisk forståelig.

Hvorfor er netop dette forskningsområde interessant?

Det samspil, som er opstået mellem nationale og internationale domstole – og således mellem national og international ret og politik – er helt fundamentalt for forståelse af udviklingen af ret, politik og samfund i mange lande, herunder i Danmark.

Hvad forventer du af dit medlemskab af Videnskabernes Selskab?

At være en del af et selskab, som sætter excellent grundforskning i centrum på tværs af discipliner.

Fortæl lidt om mennesket bag forskeren.

Når jeg ikke forsker eller er sammen med familien, bruger jeg min tid på at høre og spille musik, særligt moderne jazz og klassisk.

Fagområde

Social Datavidenskab, antropologi

Hvad er dit forskningsfelt kort beskrevet?

Min forskning spænder fra klassiske antropologiske emner som shamanisme, nomadisme og politisk kultur til tværvidenskabelige studier, der både undersøger digitaliseringens afgørende rolle i verden og samtidig anvender og udvikler nye computationelle metoder.

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer?

I disse år leder jeg et stort forskningsprojekt finansieret af det Europæiske Forskningsråd (ERC), der har til formål at undersøge den menneskelig opmærksomheds rolle i sociale, politiske, kulturelle og økonomiske processer. Hvad betyder det for vores børns læring og mentale helbred samt for vores eget privat- som arbejdsliv, at vi i stadig stigende grad er omgivet af digitale teknologer, der kæmper om vores opmærksomhed? Kan vi bruge data høstet fra sociale medier og andre digitale platforme til at undersøge dynamikker i denne opmærksomhedens politiske økonomi? Er opmærksomheden det 21. århundredes mest værdifulde ressource, lidt som olie var det i det forrige århundrede?

Hvorfor er netop dette forskningsområde interessant?

Krydsfeltet mellem antropologi og datavidenskab er et på mange måder ganske uudforsket forskningsområde. Der ligger derfor et betydeligt potentiale for videnskabelige nybrud i udviklingen af en computationel antropologi, der kombinerer etnografiske data og metoder med datavidenskabelige ditto. I et bredere samfundsmæssigt perspektiv lyder meget på, at mange fremtidige job vil afkræve kompetencer, der netop formår at kombinere samfundsvidenskabelig metode og teori med datavidenskabelig teknik og snilde.

Hvad forventer du af dit medlemskab af Videnskabernes Selskab?

Først og fremmest glæder jeg mig til at diskutere alverdens ideer og spørgsmål med toneangivende videnskabsfolk fra alle mulige forskellige discipliner. Jeg håber også at kunne bruge mine erfaringer fra diverse internationale forskningsmiljøer samt min erfaring som leder af Copenhagen Center for Social Data Science til at styrke Selskabets tværfaglige profil. Endelig nærer jeg et ønske om at bidrage til igangværende debatter om dannelsens natur, forandring og værdi i et moderne digitaliseret velfærdssamfund.

Fortæl lidt om mennesket bag forskeren.

Jeg er født og opvokset i Odder syd for Århus. I forbindelse med min studietid og forskning har jeg boet en længere række år i såvel Storbritannien som Mongoliet, ligesom jeg har været gæsteforsker i Californien og i Skotland. Jeg bor i dag på Nørrebro med min hustru Kimiko og vores to døtre, Sophie og Ines

Hvad er dit forskningsfelt – kort beskrevet?

Mit forskningsfelt er Natural Language Processing (NLP), på dansk sprogteknologi. NLP beskæftiger sig med at udvikle (primært maskinlærings-)metoder til at behandle eller generere tekst automatisk. Disse metoder bliver anvendt til at lave holdningsanalyse, maskinoversættelse eller til at besvare spørgsmål i såkaldt naturligt sprog.

Min forskning fokuserer især på, hvordan naturlige sprogbehandlingsmetoder kan bruges til at studere og løse samfundsproblemer. Eksempler på dette er metoder til at lave automatisk faktatjek og afdække rygter for at bekæmpe falske nyheder online. Jeg har yderligere undersøgt metoder til at kvantificere forudindtagethed om køn indlejret i sprog.

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer på dit felt?

Et væsentligt problem med de metoder, der pt. yder bedst, er, at de er uigennemsigtige, dvs. at det er vanskeligt at forklare, hvordan modellerne fungerer, og hvorfor de når frem til de forudsigelser, de gør. Det er især et problem ved de store sprogmodeller såsom ChatGPT, som netop kun kan tilgås via en API (en software, der får programmer og apps til at tale sammen). Til dette formål har jeg foreslået nye metoder til at generere og automatisk evaluere forklaringerne om, hvordan maskinlæringsmodellerne virker. Disse såkaldte Explainable AI (XAI) metoder kan bruges til at forstå, hvornår modellerne laver fejl, og dermed forbedre maskinlæringsmodeller. XAI-metoderne kan også bruges til f.eks. at forklare til brugerne af en online platform, hvorfor deres opslag er blevet fjernet automatisk.

Hvorfor er netop dette forskningsområde så interessant?

Sprogteknologi er blevet en del af vores hverdag. Det er efterhånden kun få mennesker, der aldrig har brugt søgemaskiner, værktøjer til at rette grammatik, programmer til automatisk oversættelse, eller chatbots. Der findes i dag mange kommercielle løsninger med sprogteknologi, og de nyeste generationer af sprogmodeller producerer tekst, som virker meget naturligt. Men modellerne har stadig svært ved at forstå nuancer i sprog, og nogle gange producerer de svar, som for os mennesker virker ulogiske. Dette sker, fordi modellerne er bygget til at opdage mønstre og genanvende dem i nye sammenhænge ved hjælp af statistiske metoder. Sprogmodellerne forstår altså ikke sprog. De producerer blot svar, som er højst sandsynlige, baseret på de tekstdata, de har observeret. Jeg synes, det er rigtig spændende at arbejde med at finde nye metoder, som forbedrer denne egenskab ved NLP-modeller – så det virker, som om de forstår sprog, selvom de ikke gør det.

Hvad forventer du af dit medlemskab af Videnskabernes Selskab?

Jeg forventer spændende tværvidenskabelige diskussioner, arrangementer omkring vigtige samfundsrelevante emner, dialog omkring forskningspolitik, og at kunne udvide mit netværk indenfor den danske forskningsverden. De sidste tre år har jeg været medlem af Det Unge Akademi under KDVS, som har tilsvarende arbejdsgrupper, dvs. samarbejdsudvalg, forskningspolitisk udvalg og formidlingsudvalg, og jeg har været meget glad for at være med. Jeg håber, at det bliver lige så inspirerende at være en del af KDVS.

Fortæl lidt om mennesket bag forskeren

Jeg er opvokset i den sydvestlige del af Tyskland og har læst sprogteknologi på Heidelberg Universitet, efterfulgt af en ph.d. og postdoc i Sheffield og London. I kølvandet på Brexit-afstemningen flyttede jeg til Danmark sammen med min britiske kæreste for at tiltræde en stilling som adjunkt på Datalogisk Institut ved Københavns Universitet. Siden er det gået meget stærkt karrieremæssigt, og jeg er meget beæret over at være blevet forfremmet til professor i 2022 som den yngste kvinde i Danmark nogensinde. I min fritid holder jeg mig aktiv med taekwondotræning, men kan også godt lide at slappe af med dejlig mad eller en god bog.

Hvad er dit forskningsområde?

Medievidenskab

Hvad er dit forskningsfelt kort beskrevet?

Mediehistorie og mediebrug med særlig vægt på børn og unge. Min interesse for, hvordan medier anvendes, fungerer og forstås, har ført til forskning i, hvordan institutioner som eksempelvis museer, skoler og biblioteker kan udvikle kommunikation, der styrker borgernes mulighed for at handle i deres hverdag.

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer?

I dag kan alle medieudtryk digitaliseres og kobles på kryds og tværs. Så forskningsfeltet er blevet langt mere komplekst end tidligere; og det kræver ofte vidtrækkende tværvidenskabeligt samarbejde at besvare de vigtige forskningsspørgsmål. Det er en vigtig udfordring at sammensætte de relevante kompetencer på et område i rivende, international udvikling.

Hvorfor er netop dette forskningsområde interessant?

Medier er nogle af de vigtigste midler til, at samfund formulerer og fastholder en erindring om sig selv. Historisk er medier blevet brugt til både at undertrykke og udvikle mennesker, meninger og opfattelser. Så hvis vi forstår, hvordan medier fungerer i samfundet, giver det et vigtigt grundlag til at kunne handle i fremtiden.

Hvad forventer du af dit medlemskab af Videnskabernes Selskab?

Selskabet giver en unik mulighed for gensidig inspiration, og indsigtsfulde kolleger tilbyder hele tiden nye perspektiver på vigtige problemstillinger. Samlet set viser Selskabet, hvordan forskning bidrager til at begribe og befæste det fundament, som vi alle skal stå på i fremtiden – og også, hvor vi stadig mangler nogle byggesten.

Fortæl lidt om mennesket bag forskeren

Min universitetsuddannelse gav mulighed for at blande fag og forfølge, hvad jeg fandt interessant. Den mulighed har præget min interesse for at gå på tværs af etablerede discipliner, og den har styrket min erkendelse af humanioras afgørende betydning for ikke blot at forstå, men også at håndtere, store samfundsmæssige forandringer.