EASAC udgiver rapport: Muligheder for fremtidig sikring af EU’s landbrugsjord

Jorden i vores marker er afgørende for deres frugtbarhed, for vores landbrugsprodukters næringsindhold, for biodiversiteten og, ikke mindst, for regulering af klimaet. På trods af landbrugsjordens betydning for samfundet og naturen, prioriteres den stadigt lavere på EU’s politiske dagsorden. Der er en global tendens til, at landbrugsjorder forarmes mere og mere, men der er mange politiske muligheder til at sikre fremtiden for den, ikke bare i EU, men også globalt, siger EASAC.

I en ny rapport, “Muligheder for fremtidig sikring af landbrugsjorden i Europa” (eng. “Opportunities for soil sustainability in Europe”) siger the European Academies’ Science Advisory Council (EASAC), som repræsenterer de nationale videnskabelige akademier inden for EU samt Norge og Schweiz, at EASAC’s seneste forskning viser, at politiske beslutningstagere bliver nødt til at udnytte mulighederne for at beskytte Europas landbrugsjord og for at sikre fremtiden for den. Tilbage i 2014 tvang utilstrækkelig støtte fra medlemslandene Europa-Kommissionen til at trække udspillene til et landbrugsjords-direktiv tilbage, og Europa mangler stadig redskaber til at sikre landbrugsjordens bæredygtighed og er ligeledes nødt til at forbedre kompatibiliteten mellem forskellige nationale kontrolsystemer. For nylig har Elisabeth Köstinger fra det østrigske EU-formandskab argumenteret for vigtigheden af at beskytte vores fælles landbrugsjord; dog er en fælles indsats fra medlemslandene endnu ikke en realitet.

Hovedemner I den nye EASAC-rapport inkluderer klimaforandring, skovrydning og det vedvarende tab af muld fra vores jorder, biodiversitet, biologisk brændstof, sundhed, og den fælles landbrugspolitik:

Klimaforandring

Rapporten gør opmærksom på, at jordbunden på vores marker, takket være mulden, indeholder 2-3 gange så meget kulstof som atmosfæren. EASAC støtter det såkaldte ”4 promille”-initiativ, som har til formål at øge niveauet af kulstof i jorden, fordi dette er afgørende for opretholdelsen af jordens frugtbarhed og jordbundsstrukturen. Dog vurderer EASAC, at jordbundens potentiale til at neutralisere atmosfærisk kuldioxid er overvurderet, og at der er brug for detaljeret, områdespecifik rådgivning af landmænd.

Vigtigt jordbundskulstof går tabt ved uholdbar brug af tørvejord og gennem forringelse af vådområder. Beskyttelse og genopretning af vådområder er altafgørende for opretholdelsen og øgningen af organisk kulstofindhold i jordbunden for EU.

Skovrydning og det vedvarende tab af landbrugsjord

EASAC udtrykker bekymring for, at et vedvarende tab af landbrugsjord i EU, som resultat af, at jorden dækkes af huse, beton, asfalt osv., fører til skovrydning i lande uden for EU. Mindskning af jord i EU øger nemlig efterspørgslen på importerede afgrøder, som så igen resulterer i skovrydning i de lande, som eksporterer dem til EU. I EU’s planlægning af boligbyggerier, infrastruktur og minedrift er man derfor nødt til at minimere ødelæggelsen af jordens kapacitet til at producere fødevarer og til at bidrage til økosystemet.

Biodiversitet

EASAC gør opmærksom på, at selvom biodiversiteten over jordens overflade er under beskyttelse af habitatdirektivet ”Natura 2000” og andre biodiversitetsrelaterede initiativer, så er alt, der gror over jorden, stadig afhængigt af biodiversiteten under den. Jordbunden i sig selv er ekstremt forskelligartet, og i blot en håndfuld jord kan der være tusindvis af forskellige arter af livsformer! Derfor bør biodiversitetsinitiativer også indbefatte jordbundsbiodiversitet.

Biomassebrændstof

Stigende udnyttelse af biomassebrændstof risikerer at øge anvendelsen af afgrøder, som er særligt følsomme over for erosion (fx majs), hvorimod man – med de rigtige biomasseafgrøder – sandsynligvis vil kunne forbedre jordbunden. Politiske beslutninger vedrørende biomassebrændstof må derfor indtænke, hvordan jorden kan beskyttes.

Sundhed

EASAC gør opmærksom på, at brugen af antibiotika hos mennesker og dyr giver anledning til bekymring pga. den effekt, det måtte kunne have på jordbundsbiodiversiteten, på muligheden for dannelsen af nye former for antibiotikaresistens i jordbunden samt på jordbundens evne til at kontrollere sygdomsfremkaldende mikroorganismer. Der er endvidere behov for at skabe en bedre forståelse af betydningen af dyrkningen af jordbunden og afgrøder for at kunne forebygge, at højtydende afgrøder har et lavere indhold af mikronæringsstoffer.

Fælles landbrugspolitik

Et kortsigtet pres for at maksimere økonomisk fortjeneste inden for landbruget kan komme til at blive på bekostning af en langsigtet jordbundsbæredygtighed. Når EU’s fælles landbrugspolitik skal revideres, bør man derfor medtage specifikke målsætninger, der virker til gavn for forbedring af jordbundsbæredygtigheden.

EASAC gør også opmærksom på behovet for ekspertrådgivning inden for jordbundsforvaltning fra uafhængige rådgivere og undervisere, hvilket vil gavne både landmænd og det bredere samfund.

Den nye EASAC-rapport bemærker at EU, nationale organisationer og lokale myndigheder kan og bør fremme et politisk miljø, der har større opmærksomhed på jordbunden samt uddannelsesstrategier. En mulighed er fx at udvikle mærkningsordninger, der angiver hvilke landmænd, der forvalter deres jordbund på en bæredygtig måde.

“På grund af boligbyggeri, vejprojekter og minedrift ødelægges jordbunden i et hastigt tempo. Jordens indhold af organisk kulstof er faldende, hvilket er med til at øge sandsynligheden for yderligere global opvarmning, tab af jordbundens frugtbarhed, dens struktur og dens evne til at holde på vand. Den Europæiske Union kan ikke tillade sig at ignorere disse problemer. Nedbrydning af miljøet har ikke kun indflydelse på miljøet i sig selv, men også på sundhed og folks levebrød”, siger professor Michael Norton, der er leder for EASAC’s miljøkontor.

“Jorden forsyner vores afgrøder med livsvigtige næringsstoffer, vand og ilt.  Den mindsker også risikoen for oversvømmelse, renser vandet, indeholder store mængder af kulstof og bidrager til jordens biologiske mangfoldighed, hvilket er med til at holde sundhedsfarlige mikroorganismer nede og give mulighed for nye typer af antibiotika. Vi bør ikke tage vores muldjord for givet: Den kan ikke fornys, i det mindste ikke i vores livstid”, siger Professor Wim der Putten fra Det Hollandske Akademi for Kunst og Videnskaber (the Royal Netherlands Academy of Arts and Sciences).

Udgivelsesdato: 26. september 2018.