En buket af underholdende videnskab: Sapere Aude 2024

Hvad er de mest grundlæggende bestanddele af stof og deres mest grundlæggende vekselvirkninger?
Hvad skal der til for at få diagnosticeret PTSD, og hvordan påvirker kriterierne patienterne?
Hvorfor udvikler børn med epilepsi oftere psykiatriske sygdomme?
Og kan iltrige krystaller og magnetisme bruges til bedre batterier?

Disse spørgsmål giver fire udvalgte Sapere Aude-forskningsledere deres svar på. Og på 20 minutter hver fortæller de, på underholdende vis, hvorfor netop deres projekt er vigtigt.

Præsident i Videnskabernes Selskab, professor Susanne Ditlevsen byder velkommen, og bestyrelsesformand i Danmarks Frie Forskningsfond, professor Søren Serritzlew præsenterer Sapere Aude-bevillingshaverne

Matthias Wilhelm
Lektor, Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet

Exploring the most fundamental constituents of matter and their interactions

What are the most fundamental constituents of matter? And what are their most fundamental interactions? Humankind’s quest to answer these questions has lead us to both the standard model of particle physics, and Einstein’s theory of general relativity. However, the answers these two theories provide are still incomplete. Further advancing our understanding of the most fundamental constituents of matter and their interactions calls for precision predictions of a yet unreached degree to compare to precision experiments – to discover new physics in the form of tiny deviations between the two. My project will answer this call, which is particularly timely for two exciting large-scale experimental efforts: the Large Hadron Collider, where the Higgs particle was found in 2012, and gravitational-wave observatories, which allow us to probe general relativity and the standard model via mergers of black holes and neutron stars.

The lecture will be in English

Matthias Wilhelm — Danmarks Frie Forskningsfond (dff.dk)

Maria Louison Vang
Psykolog og lektor, Institut for Psykologi, Syddansk Universitet

Den nye generation af traume-relaterede lidelser

Psykologiske traumer har været et betydningsfuldt tema i store dele af menneskehedens historie og blev i 1980 anerkendt som selvstændig anledning til udviklingen af en klinisk lidelse, posttraumatisk stress (PTSD). Anerkendelsen fulgte i kølvandet på en periode, hvor man under forskellige begreber som granatchok, jernbanerygrad og “rape trauma syndrome” mm. havde bemærket det knusende potentiale af katastrofelignende begivenheder. Derfor blev det første diagnostiske kriterie for PTSD eksponeringskriteriet, det såkaldte “gatekeeper-kriterie”, som angiver, hvilke typer af hændelser som diagnosen kan stilles efter.

Kliniske og epidemiologiske studier har siden rykket vores forståelse af traumer og PTSD, og disse indsigter er afspejlet i Verdenssundhedsorganisationens nye diagnosemanual, ICD-11. Projektet belyser ved hjælp af en repræsentativ befolkningsundersøgelse og interviews, hvad der udgør et traume, samt de nye kriteriers betydning for klinisk praksis.

Maria Louison Vang — Danmarks Frie Forskningsfond (dff.dk)

Julie Werenberg Dreier
Seniorforsker, Center for Registerforskning, Aarhus Universitet

Feberkramper og epilepsi hos børn – hvordan påvirkes hjernens udvikling og sundhed?

Epilepsi og feberkramper rammer tilsammen ca. 1 ud af 20 børn, og vi ved, at børn med epilepsi oftere udvikler psykiatriske sygdomme, som fx autisme, ADHD og depression end andre børn. Nyere forskning tyder på, at dette også gør sig gældende for nogle børn med feberkramper. Alvorlige tilstande som disse udgør dog sandsynligvis kun “toppen af isbjerget”, og vi mangler viden om, hvordan epilepsi og feberkramper påvirker hjernens udvikling i bredere forstand. I Danmark har vi nogle af verdens bedste betingelser for at lave store befolkningsundersøgelser, og i dette projekt vil vi kombinere landsdækkende sundhedsregistre med genetiske datasæt og oplysninger om børnene fra skolen. Dermed kan vi kortlægge, hvilke konsekvenser feberkramper og epilepsi har for børnenes skolepræstation, fravær og trivsel, og undersøge hvilken rolle generne spiller for disse sammenhænge. Dermed vil projektet skabe viden, der kan danne grundlag for forebyggelse og anvendes i rådgivningen af de berørte familier.

Julie Werenberg Dreier — Danmarks Frie Forskningsfond (dff.dk)

Felix Trier
Seniorforsker, Institut for Energikonvertering og -lagring, Danmarks Tekniske Universitet

Vedvarende energilagring i magnetiske hvirvler

Hvirvler findes overalt i naturen og spænder kolossalt i størrelse fra f.eks. et flere hundrede år gammelt stormsystem på Jupiter, til de små hvirvler, som opstår og forsvinder hurtigt, når man rører i sin tekop. På skalaer, der er en milliontedel til en milliardtedel af en meter, kan magnetiske hvirvler opstå i iltrige krystaller. I mit Sapere Aude-projekt vil jeg undersøge, om man kan lagre energi i sådanne magnetiske hvirvler, hvilket ikke er blevet undersøgt indtil nu. På grund af en kollektiv effekt er stabiliteten af hver magnetisk hvirvel enorm høj og kan sagtens ved stuetemperatur have en gennemsnitslevetid, der er længere end universets alder, og magnetiske hvirvler vil potentielt derfor kunne lagre energi for evigt! Ud over deres enorme stabilitet, kan magnetiske hvirvler desuden flytte sig meget hurtigt med hastigheder helt op til 1 km per sekund, hvilket derfor måske kan understøtte et batterikoncept, hvor opladning og afladning vil kunne foregå ned til få sekunder!

Felix Trier — Danmarks Frie Forskningsfond (dff.dk)

Spørgsmål

Mette Miller Danielsen

Programkonsulent

• Prisoverrækkelser (HM Dronning Margrethe II’s Videnskabspris, L’Oréal-UNESCO For Women in Science)
• Symposier og videnskabelige møder
• Ørsted og Bohr-medaljerne
• Foredragsaftener med Sapere Aude- og Eliteforsk-modtagere

TEL +45 3172 1180

E-MAIL mda@videnskabernesselskab.dk

Mette Miller Danielsen

Programkonsulent