Når staten siger undskyld

Når staten siger undskyld

Godhavnsdrengene fik en undskyldning af statsministeren. Eksperimentbørnene fik en. Den officielle undskyldning er en kontroversiel genre og ofte en politisk kastebold. Men kan man overhovedet sige undskyld på andres vegne?

En undskyldning for forhold i særforsorgen er planlagt. Den officielle undskyldning et retorisk fænomen i fremvækst i Danmark. Med danske eksempler som det gennemgående fokus diskuterer jeg nogle af de indvendinger, der typisk rejses mod genren, fx at man ikke kan undskylde på andres vegne. Samtidig skitserer jeg argumenter for genrens meningsfuldhed.

Foto: LEV

En undskyldning ændrer ikke fortiden, men kan få os til at føle anderledes om dens betydning for nutiden. I lande som Sverige, Tyskland og Canada har statsledere undskyldt for statens rolle i bl.a. folkemord og tvangsfjernelse af oprindelige folks børn. I Danmark er der ikke præcedens for statslige undskyldninger, men i 2019 gav den nyvalgte statsminister Mette Frederiksen (S) en officiel undskyldning til tidligere anbragte på børnehjem, og hun lod samtidig forstå, at hun var villig til at undskylde i andre sager om statslig misrøgt af udsatte. Fordi genren er ny, og fordi det ofte har været et argument mod at undskylde, at der ikke var tradition for det i Danmark, fokuserer dette foredrag på at sammenligne og diskutere de fortilfælde, som vi har set i Danmark, og munder ud i en analyse af Godhavnsdrenge-undskyldningen.

Lisa Villadsen er leder for Sektion for Retorik ved Institut for Kommunikation, Københavns Universitet. Hendes primære forskningsinteresse er i offentlig debat, og her er to fokuspunkter officiel undskyldningsretorik og retorisk medborgerskab. På dansk har hun bl.a. bidraget med kapitlet “Den officielle undskyldning” i bogen Danske taler (Aarhus Universitetsforlag, 2020), og på engelsk har hun udgivet bogen The Rhetoric of Official Apologies. Critical Essays (Lexington Books, 2021).

 

Links:

“Hvorfor gør det en forskel, om man beklager eller undskylder?” Forskerzonen, 5. marts 2023.

“Skal Danmark undskylde for slavehandlen?” TV-samtale med Sune Lægård, lektor i filosofi,
Roskilde Universitet. Københavns Universitet og TV2 Kosmopol

Foto: Sigrid Nygaard/Information

Lisa Villadsen