Temaaften om energi: Digitalisering, grøn omstilling og livsstil

Tre forskere belyste vores energiforbrug fra forskellige vinkler.

Hverdagens energiforbrug – krise og omstilling

Kirsten Gram-Hanssen 

Professor ved Institut for Byggeri, By og Miljø (BUILD)

Aalborg Universitet i København

Hverdagslivet og dets energiforbrug er centralt, når vi skal omstille samfundet i en klimarigtig retning. Men kan teknologi løse klimaproblemerne, eller skal vi ændre livsstil? Falder forbruget, hvis vi bare hæver prisen? Det er spørgsmål jeg vil svare på. Jeg vil gennem præsentation af min egen og international forskning vise, at effektiv teknologi ikke altid fører til lavere forbrug, og jeg vil fortælle om den nyeste forskning, vi har lavet under energikrisens stærkt stigende priser, og de negative konsekvenser, det fik for mange socialt udsatte husstande.

Vi har brug for effektiv teknologi, men når vi indfører denne teknologi, medfører det også ændrede måder at leve, bo og forbruge på. Vi ændrer livsstil sammen med ny teknologi, og vi skal forstå, hvordan disse ændringer i hverdagsliv og forbrug kan gå i en mindre forbrugende retning. Energikrisen har bidraget til, at vi alle tænker mere over, hvor meget, og hvornår, vi bruger energi i hverdagen. Det er godt for klimaet. Men prisstigningerne har også medført levevilkår, som vi ikke er vant til at acceptere i Danmark. Vi har set, at klima og fordelingspolitik skal tænkes sammen.

Kirsten Gram-Hanssen er professor i bæredygtigt hverdagsliv. Hendes forskning er sociologisk baseret med en tværfaglig socio-teknisk tilgang. Hun har forsket i hverdagsliv, boliger og forbrug i mere end 25 år. Hun har blandt andet modtaget en bevilling fra det europæiske forskningsråd ERC, til at udvikle praksisteori i forståelsen af hverdagsrutiner i den grønne omstilling. Hun har i 2022 udgivet bogen “Bæredygtig praksisomstilling”, som sammenfatter hendes forskning i grøn omstilling.

Vindenergi: Forskning og udfordringer

Jens Nørkær Sørensen 

Professor og sektionsleder ved DTU WIND – Institut for Vind og Energisystemer

Danmarks Tekniske Universitet

I mere end 40 år har Danmark været verdensførende inden for vindenergi, og i 2022 bidrog vindenergi med mere end 50% af elektricitetsforsyningen i Danmark. Et tal som vil øges med etableringen af allerede planlagte havbaserede vindmølleparker og en forventet massiv elektrificering af energiforbruget. En del af svaret på, hvorfor Danmark er blevet et foregangsland inden for udviklingen af vindkraft, skal findes i den forskningsindsats, som i mange år har sikret, at vi er i stand til at producere vindmøller af høj kvalitet, at vi har en stor viden om vindforhold og laster, og at vi er i stand til at integrere møllerne i el-systemet. I mit foredrag vil jeg forsøge at give et overblik over de forskningsindsatser og udfordringer som vindkraften står overfor. Jeg vil her tage udgangspunkt i mit eget forskningsområde, som er fluid- og aerodynamik, men også inkludere lidt historik samt beskrive de væsentligste forskningsområder inden for vindenergi.

Jens Nørkær Sørensen er professor i aero- og fluid-dynamik og sektionsleder på DTU Vindenergi. Hans forskningsinteresser omfatter aerodynamik og aero-akustik, numerisk fluid dynamik og bio-fluidmekanik. han er medforfatter til godt 200 fagfællebedømte artikler og har for sin forskning bl.a. modtaget Gorm-Petersen Memorial Grant Award (1987), Alexander Foss’ Gold Medal Award (1999), Statoil-prisen  (2002) og European Academy of Wind Energy (EAWE) Scientific Prize (2015).

Bedre digitalisering skaber fremtidens grønne omstilling. Kunstig intelligens skal bestemme fremtidens elforbrug og produktion

Henrik Madsen 

Professor og sektionsleder ved DTU COMPUTE – Institut for Matematik og Computer Science

Danmarks Tekniske Universitet

Fremtidens energisystem vil være et vejr-drevet energisystem, hvor de fossile brændsler er erstattet med vind- og solenergi. Danmark er førende inden for grøn energi og et af verdens mest digitaliserede lande; men energisystemerne halter bagefter. Eksempelvis anvendes der nogle primitive principper både for fastsættelse af elpriser og for de såkaldte tariffer (transportomkostninger). Konsekvensen er for høje omkostninger til el, og dermed en dårligere konkurrenceevne. Der er i stedet brug for en digitalisering, hvor data og kunstig intelligens kan afstemme forbrug, produktion og transport af energi. Foredraget vil beskrive, hvordan digitalisering, og en udbredt adgang til data på tværs af energisystemet, kan bane vejen for en effektiv grøn omstilling.

Henrik Madsen har været professor i stokastiske dynamiske systemer ved Danmarks Tekniske Universitet siden 1999. Henrik Madsen er forfatter af flere lærerbøger og mere end 650 forskningsartikler. HM er ekspert i krystalkuglemetoder og specielt i forudsigelser af fænomener, som ikke kan forudsiges præcist. HMs metoder til forudsigelse anvendes i mange sammenhænge. Eksempelvis anvendes HMs metoder til den daglige forudsigelse og integration af 25-30 pct af verdens samlede vindenergiproduktion.