Klimakomité

Hvad er dit forskningsfelt – kort beskrevet?
Jeg forsker i matematiske modeller for biologiske processer, især modeller der tager højde for tilfældigheder i systemet, og jeg udvikler statistiske metoder for disse modeller. Jeg arbejder især med modeller for, hvordan hjernen bearbejder sensorisk input.

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer på dit felt?
Moderne empiriske metoder til at indsamle enorme mængder data udvikler sig langt hurtigere end vores teoretiske forståelse af de systemer, vi måler på. En af de største udfordringer er at forstå de bagvedliggende mekanismer, at kunne adskille årsag og effekt og at identificere feedback-mekanismer.

Hvorfor er netop dette forskningsområde så interessant?
Det er interessant, fordi det hjælper til at få mere information ud af vores data, og de konklusioner vi drager er mere retvisende.

Hvad forventer du af dit medlemskab af Videnskabernes Selskab?
Jeg glæder mig til en tættere kontakt med forskere fra helt andre forskningsområder. Jeg tror på at en tværvidenskabelig kontakt kan styrke vores forskning og forståelse af videnskaben.

Fortæl lidt om mennesket bag forskeren.
Jeg har arbejdet som skuespiller i 15 år før jeg begyndte at arbejde med statistik, og i ti år turnerede jeg rundt i Spanien. Det var et stort skift fra den kunstneriske til den akademiske verden, men jeg bruger mine erfaringer fra den kreative proces i teaterverden til den kreative proces i forskningen. Jeg danser stadig et par gange om ugen. Jeg er gift og tilsammen har vi 3 børn og 3 børnebørn.

Fagområde

Sprogvidenskab

Hvad er dit forskningsfelt kort beskrevet?

Sproglig betydning, særlig i samfundsmæssigt perspektiv

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer?

At få de forskellige discipliner og teoretiske tilgange til at spille bedre sammen, så den fremadskridende videnskabelige specialisering ikke betyder en fragmentering af vores viden

Hvorfor er netop dette forskningsområde interessant?

Sprog er et centralt særtræk ved mennesket som art – og evnen til at håndtere betydninger spiller en nøglerolle i samfundsprocesser, herunder politik og uddannelse

Hvad forventer du af dit medlemskab af Videnskabernes Selskab?

Oase for tværvidenskabelige diskussioner!

Fortæl lidt om mennesket bag forskeren.

Far og farfar – medlem af en række grønne foreninger – grundtvigsk baggrund (medlem af menighedsnævnet i Vartov Valgmenighed) – deltager i samfundsdebatten, bl. a. om miljø, uddannelse og tendenser til øget hierarkisering i organisationer, herunder universiteter

Information relateret til habilitet

Fagområde

Ingeniørvidenskab, fysik, optik, kommunikationsteknologier, kvanteteknologier

Hvad er dit forskningsfelt kort beskrevet?

Optisk kommunikation, som indebærer lige dele grund- og anvendt forskning indenfor fysik, optik (lineær og ulineær), informationsteori, materialeforståelse, integreret fotonik og kvantekommunikation.

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer?

At bryde skaleringen mellem højere datakapacitet og øget energiforbrug i kommunikationssystemer, særligt optiske kommunikationssystemer. Dette involverer blandt andet udvikling af nye metoder til at undgå komponent-parallellisering, altså hvor f.eks. en enkelt komponent kan behandle (generere og/eller processere) store datamængder, fremfor at lade flere parallelle komponenter behandle dele af den samlede datamængde. Dette kræver “beyond Moore’s Law” teknologier, som potentielt kan findes ved brug af ulineær optik i særlige optiske ulineære materialer. At finde de rette materialer og at designe applikationer, der udnytter deres potentiale, så der samlet set bruges mindre energi per sendt bit, er meget interessante udfordringer, som kan få stor samfundsmæssig betydning.

Hvorfor er netop dette forskningsområde interessant?

Internettet kan potentielt reducere vores energiforbrug betragteligt med “smart transport,” “smart buildings,” “smart lighting,” og andre intelligente optimeringer i samfundet. Men internettet bruger selv omkring 10% af al vores elektricitet, og da elektroniske teknologier har nået deres udmattelsespunkt indtil videre, er der stort behov for udvikling af helt nye kommunikationsteknologier, hvis energiforbrug ikke vokser med det eksponentielt voksende internet. Vi står derfor i en brydningstid, hvor grundsten til helt nye teknologier skal støbes, vel vidende at disse grundsten kan få stor indflydelse på et teknologiområde, der binder hele verdens befolkning sammen, og som kan hjælpe betydeligt mod klimaforandringer.

Hvad forventer du af dit medlemskab af Videnskabernes Selskab?

Inspiration. Jeg regner med at møde meget interessante mennesker med meget interessante ideer til at løse de store udfordringer, vores planet står overfor. Jeg håber selv at kunne bidrage til de samtaler, jeg håber vil opstå. Vidensdeling og oplysning. Jeg håber, jeg kan bidrage til at “sprede buskabet” om, hvor meget interessant videnskab selskabet repræsenterer, og hvor store og vigtige emner der arbejdes med blandt selskabets medlemmer (og blandt deres kolleger). Jeg håber, jeg kan være med til at inspirere flere unge til at interessere sig for videnskab og kritisk viden i modsætning til løsrevne informationer, som så let kan tilgås i dag.

Fortæl lidt om mennesket bag forskeren.

Jeg er 50 år, med en dansk far og japansk mor, og har derfor været ligeligt til store bøffer og sushi. På det seneste har jeg udfordret mig med at spise vegansk for at vænne mig til en mere klimavenlig kost. Jeg er gift med Sofie på 20’de år, og vi har tre dejlige børn, på 14, 16 og 18 år, og vi har to eurasierhunde (som skiftes til at fælde en del). Jeg går til karate, som giver lidt knubs og ømme ben, men mest af alt giver en indre ro og holder mig fra helt fysisk forfald. Indsatsen varierer dog med sæsonen for forskningsansøgninger. Jeg kan godt lide lange ture i skoven på mine terrængående rulleski, og jeg holder af at spille guitar og skrive sange. Jeg har, siden jeg var barn, været meget interesseret i astronomi og fysik, og som større mere af lysets natur og anvendelsesmuligheder.