Kom til Forskningens døgn 2019
Videnskabernes Selskab arrangerer hvert år foredrag og rundvisninger i huset på H.C. Andersens Boulevard sammen med Det Unge Akademi.
Videnskabernes Selskab arrangerer for 6. år i træk Forskningens Døgn sammen med Det Unge Akademi, og i år finder dette arrangement sted fredag den 26. april kl. 15.00 -18.30. Vi åbner vores smukke hus for offentligheden og inviterer indenfor til en eftermiddag med en rundvisning på 1. sal og tre dobbeltforedrag på 3. sal med seks fremragende forskere fra henholdsvis Videnskabernes Selskab og Det Unge Akademi.
kl. 15.00 Rundvisning på 1. sal, ved Selskabets redaktør Marita Akhøj Nielsen
kl. 15.55 Velkommen på 3. sal
kl. 16.00 Bente Klarlund Pedersen, Rigshospitalet og Christoffer Clemmensen fra Københavns Universitet
kl. 16.45 Lars Arge og Kasper Green Larsen fra Aarhus Universitet
kl. 17.30 Troels Engberg-Pedersen og Anne Katrine de Hemmer Gudme fra Københavns Universitet
kl. 18.15 Selskabet byder på en forfriskning
kl. 18.30 Tak for i dag
I moderne vestlige samfund er der nær mod fri tilgængelighed til energirige, smagsstimulerende – men ofte næringsfattige – fødeemner. Under sådanne forhold favoriserer menneskets energistofskifte overspisning og akkumulering af fedtmasse, hvilket har ført til, at fedmen og dens følgesygdomme spreder sig med stor hast over hele kloden. Dette udgør en stor trussel mod menneskets fremtid. Forskning har demonstreret, at fysisk aktivitet nedsætter risikoen for 35 forskellige sygdomme – ikke kun overvægt og diabetes, men også kræft, demens og hjertesygdom. Er du syg, kan du i nogle tilfælde gå dig rask. Forklaringen er bl.a. at musklen fungerer som en kirtel, der producerer motionsstoffer, såkaldte myokiner – som har gavnlig effekt på en lang række af kroppens organer.
I form af to korte oplæg vil vi skitsere de sundhedsudfordringer mennesket møder i det 21 århundrede samt komme med nogle bud på, hvordan vi med udgangspunkt i nye gennembrud inden for hjerneforskning, medicinsk forskning samt forskning i de gavnlige effekter af fysisk aktivitet, endelig kan begynde at komme en lang række livsstilssygdomme til livs.
Christoffer Clemmensen er lektor på Center ved Metabolismeforskning, Københavns Universitet og blev i 2018 optaget i Det Unge Akademi. Han forsker i at forstå, hvordan hjernens belønningssystem udfordres i moderne samfund – som overalt byder på fristende og energirige fødevarer. Sammen med et stort internationalt forskerhold har Christoffer bidraget til udvikling af en række innovative lægemiddelkandidater mod fedme og diabetes.
Hvordan kan Google søge i alverdens information på et splitsekund? Hvordan sorterer man hurtigst et spil kort? I begge tilfælde er svaret med (effektive) algoritmer, altså systematiske metoder til (hurtig) problemløsning. Mange af de senest års teknologiske landvindinger, som f.eks. hurtigt web-søgning og genom-sekventering, har deres rødder i effektive algoritmer.
I dette foredrag dykker vi ned i algoritmernes verden. I den første del af foredraget vil vi se nogle elegante algoritmer, der løser nyttige problemer, og vi vil forstå, hvad der gør nogle algoritmer mere effektive end andre. I den anden halvdel af foredraget stiller vi spørgsmålstegn ved de algoritmer, vi har set. Kan de forbedres? Eller er der en grænse for, hvor effektivt man kan løse et givet problem?
Lars Arge er professor i datalogi ved Aarhus Universitet og Generalsekretær i Videnskabernes Selskab. Lars har modtaget en række hæderspriser, f.eks. Forskningsministerens EliteForsk pris, og han har i en årrække ledet et center under Danmarks Grundforskningsfond. Lars forsker i algoritmer, med et særligt fokus på Big Data problemer.
Kasper Green Larsen er lektor i datalogi ved Aarhus Universitet. Han er medlem af Det Unge Akademi og har modtaget en række hæderspriser, bl.a. Presburger prisen 2019 for “fremragende bidrag inden for teoretisk datalogi”. Kasper forsker i algoritmer med et særligt fokus på at forstå begrænsningerne for, hvor effektivt beregningsproblemer kan løses.
Den bog, vi kender som Bibelen, er en samling af religiøse tekster, der stammer fra Middelhavsområdet i oldtiden i perioden fra det 6. årh. f.v.t. til det 2. årh. e.v.t. Bibelen er en enestående religions- og idehistorisk tekstsamling. Bibelen er også en tekstsamling, der i løbet af dens godt to tusinde år lange historie har haft massiv indflydelse på den vestlige verdens samfundsudvikling, kunst, kultur og sprog. Samtidig opfattes Bibelen som en autoritativ religiøs tekst af mange mennesker den dag i dag.
I form af to korte oplæg og en samtale efterfulgt af spørgsmål gives der i dette indslag en introduktion til det videnskabelige arbejde med Bibelen, der foregår inden for faget Bibelsk Eksegese (fortolkning). En Professor i Det Nye Testamente og en Lektor i Det Gamle testamente vil give hvert deres bud på, hvad det allermest interessant indenfor deres forskningsfelt er netop nu, hvilke metoder de anvender, og hvad de i særlig grad kunne tænke sig at få mere indsigt i.
Troels Engberg-Pedersen er professor emeritus i Det Nye Testamentes Eksegese og medlem af Videnskabernes Selskab. Hans primære forskningsinteresse er at belyse de nytestamentlige tekster ved hjælp af græsk-romerske filosofiske skoler og tankegange.
Anne Katrine de Hemmer Gudme er lektor i Det Gamle Testamentes Eksegese og medlem af Det Unge Akademi. Hendes primære forskningsinteresse er Det Gamle Testamentes religionshistoriske forankring i oldtidens Mellemøsten med særligt fokus på tempelkult og ritualer.
