P.S. Krøyers maleri. Et møde i Videnskabernes Selskab

Alle, der har besøgt Gamle Mødesal i Videnskabernes Selskab, har kunnet beundre P.S. Krøyers vidunderlige maleri “Et møde i Videnskabernes Selskab”.

Dr. jur et phil Ditlev Tamm, medlem af Selskabet siden 1987, skrev i 2001 en interessant og yderst underholdende artikel om maleriets tilblivelse og dets samtid. Den begynder sådan her:

Der lyttes på P.S. Krøyers maleri: Et møde i Videnskabernes Selskab. Der lyttes intenst. Det er denne lytten og den anspændte opmærksomhed, som binder de mange ansigter på billedet sammen. I alt halvtreds videnskabsmænd foruden kronprinsen, den senere Frederik VIII. En enkelt, den næsten blinde zoolog og specialist i fugles bændelorm, Harald Krabbe, vender hovedet den anden vej, men ellers er alles øjne rettet mod den foredragende Japetus Steenstrup, der »giver en meddelelse«, som det hedder i Selskabets sprog … Hent hele artiklen her

Maleri: “Et møde i Videnskabernes Selskab”, P.S. Krøyer 1995-1997. Lavet på bestilling, givet til Videnskabernes Selskab af Carlsbergfondet 1998.