På jagt efter forskningens skønhed ad nye veje

Årets udflugt blev en ”indflugt”, med hele 13 talere, mange fremmødte og stort videnskabeligt engagement.

Til daglig er det med P.S. Krøyers store portræt af ”Et møde i Videnskabernes Selskab” som bagtæppe, at Selskabets medlemmer mødes. Men hvert andet år pakkes videnskaben i rygsækken og tages med på udflugt ud af huset til en særlig egn, der gøres til kulisse for en dags aktiviteter. Men i år blev udflugten ganske anderledes.

Som noget nyt havde tre medlemmer af Selskabet – Kirsten Hastrup, Marita Akhøj Nielsen og Mogens Høgh Jensen – nemlig sat sig for i fællesskab at nytænke spørgsmålet om, hvor den videnskabelige diskussion skulle udfolde sig og hvordan:

– Vi var drevet af en fornemmelse af, at vi trængte til at mødes uden for de faste rammer, som Selskabets øvrige møder sætter, hvor vi har lidt mere tid til også at være sammen om den videnskab, som vi alle sammen er vildt betagede af, sagde Kirsten Hastrup, tidl. præsident af Selskabet.

Således blev den sædvanlige udflugts fortegn ændret, og man inviterede i stedet til en indflugt på Carlsberg Akademi, med godt 60 medlemmer som deltagere og hele 13 talere med hver sit fagområde. Begivenhederne forløb i den smukke Pompeji-sal, hvor et publikum af buster af historiske videnskabsmænd langs rummets vægge indbød til at diskutere dagens emne; nemlig forskningens skønhed.

Det skønne ved skønheden

– Det er jo fantastisk, at vi kan have sådan en åben diskussion, hvor Selskabets medlemmer fortæller om deres meget forskellige – må man nok sige – syn på skønheden i forskningen. Det er jo både helt fra biodiversitet til fraktaler til flotte vidder på Grønland. Og jeg tror, at det er meget inspirerende for deltagerne at kunne se skønheden på mange forskellige planer, sagde Mogens Høgh Jensen, Selskabets præsident.

Men hvad enten man hørte til dem, der mener, at forskningens skønhed gemmer sig bag x eller y, eller måske dem, der ser den i sprogets facetter, så var faglig forskellighed ikke til hinder for diskussionen af dagens tema. Tværtimod banede den vejen for en dybere, mere nuanceret dialog forskerne imellem:

– Noget af det, vi ville vise, det var alt det, vi kunne sammen. Altså videnskaberne. Og dermed også opfordre til et langt mere eksplicit samarbejde, sagde Kirsten Hastrup.

Fælles fodfæste

Det virkelige middel og mål i dagens symposie – og måske det allermest skønne – var således fællesskabet og den fælles ånd, som voksede ud af den tværfaglige diskussion. Noget, som deltagerne blev mindet om, at de alle kan mødes om i videnskaben, uanset udgangspunkt. Så selvom der ved dette symposie ikke var tale om et møde i Videnskabernes Selskab, var der i høj grad tale om et møde i Videnskabernes Selskabs ånd – og et inspirerende et af slagsen.

Symposiet blev afholdt mandag den 3. juni 2019. Listen over talere og oplæg var følgende:

Barbara Halkier: Plan(t)er for fremtiden

Mads Kähler Holst: Den forsvundne tid

Mogens Høgh Jensen: Orden i Kaos

Jens Christian Svenning: Naturlig storhed

Kirsten Hastrup: Arktiske vidder

Karl Anker Jørgensen: Kemi: Skønheden og udyret

Marita Akhøj Nielsen: Mellem linjerne

Susanne Ditlevsen: Tallenes tale

Per Øhrgaard: Videnskab og fortælling

Kim Ryholt: Egyptiske eventyr

Søren Peter Olesen: Hjertets flimren

Morten Rievers Heiberg: Virkelighedsprincippet

Kristian Helin: Ind til kernen