Publikationsudvalget

Fagområde

Klassisk Filolgi

Hvad er dit forskningsfelt kort beskrevet?

Renæssancens latinkultur

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer?

At vise at latin forblev et levende sprog selv 1000 år efter at nogen havde haft det som modersmål, og at den enorme, stadig ret uudforskede, litteratur der blev skrevet på latin indtil langt op i 1700-tallet er en vigtig del af vores kulturarv.

Hvorfor er netop dette forskningsområde interessant?

Eftermiddelalderligt latin er ofte blevet afskrevet af forskningen som uoriginalt og derivativt, fordi det bevidst imiterer klassisk latin; det er en stor og interessant opgave at rette fokus på en central, men i nogen grad overset del af vores kulturarv.

Hvad forventer du af dit medlemskab af Videnskabernes Selskab?

Givende samvær med højt kvalificerede forskere fra mange videnskabelige områder.

Fortæl lidt om mennesket bag forskeren.

En hedonist der elsker at skabe både lødige og fornøjelige rammer for videnskabeligt virke.

Information relateret til habilitet

Hvad er dit forskningsfelt – kort beskrevet?
Taksonomi, systematik og evolution med særligt fokus på tovingede insekter. Min forskning bidrager til at dokumentere livet på vores planet: hvilke arter, der findes (taksonomi), hvordan de klassificeres (systematik), hvor de er udbredt (biogeografi), og hvordan de har udviklet sig (evolution). Jeg har særligt fokus på den gruppe af insekter, som kaldes tovinger (fluer og myg).

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer på dit felt?
Livet på jorden er meget overfladisk kendt, og vi mangler muligvis at få beskrevet og navngivet 90% af de eksisterende arter. Den videnskabelige navngivning er desuden kun det første lille skridt på vejen mod kendskabet til arternes livscyklus, tilpasninger til miljøet og biologiske betydning i økosystemerne. Forståelsen af organismernes evolution må nødvendigvis baseres på velunderbyggede stamtræer (fylogenier), og skønt analyser af DNA-sekvenser har givet et effektivt redskab, så er tilgang til friskt materiale af fylogenetisk vigtige taxa en stærkt begrænsende faktor. Når det bliver teknisk muligt og økonomisk berettiget at sekvensere DNA fra museumsmateriale til større fylogenetiske analyser, vil der blive åbnet for helt nye muligheder.

Hvorfor er netop dette forskningsområde så interessant?
Jordens biosfære er et gigantisk laboratorium, som har været aktivt i mere end fire milliarder år. Nye livsformer har afløst gamle, og den recente biodiversitet er mere kompleks og indeholder flere arter end nogensinde tidligere i Jordens historie. Jo mere indsigt vi får i den natur, vi indgår i, desto bedre kan vi sikre gode levevilkår for de kommende generationer.

Fagområde

Romansk filologi.

Hvad er dit forskningsfelt kort beskrevet?

Sproglig variation og sprogforandring i de romanske sprog, især fransk.

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer?

En grundlæggende udfordring er at identificere og lokalisere variationer i sproget og især at kunne skelne mellem de variationer, der er relativt stabile over tid og dem, der udvikler sig til sprogforandringer. Når man har identificeret de variationer, der udvikler sig til sprogforandringer, er der efterfølgende beskrivelses- og forklaringsudfordringer: hvordan og hvorfor sker disse forandringer?

Hvorfor er netop dette forskningsområde interessant?

Sprog ændrer sig hele tiden, og det har sprog altid gjort – samtidig er et nogenlunde stabilt sprog en forudsætning for sproglig kommunikation. Spændingsfeltet mellem stabilitet og forandring er en udfordring for sproglig forskning.

Hvad forventer du af dit medlemskab af Videnskabernes Selskab?

At høre om fagligt meget forskellige forskningsresultater på møderne, og have uformelt samvær med interessante forskere.

Fagområde

Idéhistorie

Hvad er dit forskningsfelt kort beskrevet?

Den tidlig-moderne naturret og oplysningstidens moralske og politiske ideer.

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer?

At påvise den lokale brug af tilsyneladende universelle ideer, så som rettigheder, og disses overførelse og modtagelse indenfor og udenfor Europa.

Hvorfor er netop dette forskningsområde interessant?

Fordi det kræver tilsidesættelse af gammeldags idéhistorie og revision af dens mere eller mindre opfundne ’traditioner’, og fordi det er en udfordring til at formidle glemt kildemateriale gennem nye tekstudgaver og digitalisering af tekster.

Hvad forventer du af dit medlemskab af Videnskabernes Selskab?

At lære om andre vidensområder fra de bedste hjerner.

Fortæl lidt om mennesket bag forskeren.

Efter næsten et halvt århundrede som udlandsdansker er det interessant at være tilbage og lidt af en udfordring at opleve, hvor meget der har ændret sig – og hvor meget der er det samme – både socialt, kulturelt og i forskning.

Fagområde
Biologi (botanik)

Hvad er dit forskningsfelt – kort beskrevet?
Blomsterplanternes taksonomi, evolution og plantegeografi; diversitet, tropisk vegetation; botanikkens historie, især udforskning af Afrikas planteverden. Mit feltarbejde fokuserer på det østlige Afrika, især Etiopien.

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer på dit felt?
“The taxonomic impediment” (den taxonomiske forhindring) er den største udfordring ved navngivning og strukturering af det meget store antal arter af levende organismer på Jorden. Begrebet blev defineret i forbindelse med etableringen af den internationale “Convention on Biological Diversity” fra 1992 og betegner, at opgaven – at forstå alle arter af levende organismer på Jorden – er for stor i forhold til antallet af kvalificerede forskere. Regeringer i mere end 150 lande har tilsluttet sig biodiversitetskonventionen, men “the taxonomic impediment” vokser, og i hele verden falder antallet af kvalificerede forskere fortsat støt. Blomsterplanterne, ifølge de seneste skøn med kun ca. 500.000 arter, er ikke den dårligst kendte organismegruppe, men der opdages nye arter og slægter, og afgrænsningen af de allerede kendte må stadig revideres ved nye iagttagelser og metoder; arternes betydning i økosystemerne skal også belyses.

Hvorfor er netop dette forskningsområde så interessant?
Blomsterplanterne er biologiske primærproducenter og grundlag for det miljø, inkl. den atmosfære, som alle andre ikke-marine organismer lever i og af. Vilde blomsterplanterne udgør den naturlige vegetation, der dækker det meste af Jordens uopdyrkede områder, modvirker jorderosion og anden miljøødelæggelse. At forstå blomsterplanternes diversitet, med de mange arter tilpasset specifikke levesteder, er nu mere nødvendig end nogensinde før.

Hvad forventer du af dit medlemskab af Videnskabernes Selskab?
Siden mit indvalg i 1990 har jeg nydt godt af Videnskabernes Selskabs forskningsmæssige bredde og mulighed for i Selskabets regi at publicere artikler og bøger med høj teknisk kvalitet. Det forventer jeg fortsat.

Fortæl lidt om mennesket bag forskeren.
Gift med en brite og med venner og gode kolleger i mange lande i Europa, Afrika og Asien lever jeg med flere sprog, kulturer og traditioner, og mit medlemskab af Videnskabernes Selskab passer godt sammen med dette.