Strategisk forskning – keep it simple

Forskningspolitisk årsmøde med deltagelse af bl.a. forsknings- og uddannelsesminister Christina Egelund viste bred enighed om – med forskernes hjælp – at gentænke den strategiske forskning. Ikke mindst med tanke på mere et langsigtet fokus.

Forskningsreserven er vokset drastisk i senere år og beløber sig i 2024 til 4,2 mia. kroner. Dermed definerer Christiansborg i stigende grad forskningsemnerne, og det sætter nye krav til, hvordan rammerne for strategiske forskningsindsatser i Danmark skrues sammen. Årets hvidbog fra Videnskabernes Selskabs Forskningspolitiske Udvalg giver derfor en række anbefalinger til, hvordan det kan ske, fx ved at oprette et strategisk forskningsråd, som man havde det i Danmark for omkring 10 år siden.

Det er naturligvis en overvejelse, hvordan et sådant råd skal arbejde. Hvor Hvidbogen blot kalder på en eller anden form for bredere debat om udmøntningen af pengene, mener ministeren, at hvis det skulle ske i et råd, så bør der stadig være politisk indflydelse:

– Der skal altid være en udveksling mellem forskning og samfund – I slipper ikke helt for os – vi vil lytte til jer, men som folkevalgte er vi også sat i verden for at medvirke til, hvordan pengene skal bruges. Men jeg vil kun hilse det velkommen, at forskere blander sig i debatten om fordeling af midlerne, sagde ministeren, da hun indtog talerstolen efter velkomsten fra præsident for Videnskabernes Selskab Marie Louise Nosch og forperson for Forskningspolitisk Udvalg Poul Nissen.

Hvad har man gjort i Sverige?

Et land, der har været tidligt ude med at udmønte strategiske forskningsmidler, er Sverige, som allerede i 1970’erne satte penge af til netop dét. Siden har de svenske naboer været i gang med næsten samme handlingsforløb, som vi ser i Danmark, med flere penge, der fordeles direkte af politikerne. Mats Benner, professor ved Lunds Universitet, og i øvrigt en sprællevende formidler, har bl.a. lavet analyser af fordelingen af strategiske midler – fx af datidens danske Højteknologifond. Han gennemgik i sit oplæg, hvordan Sverige har forsøgt at reformere sit forskningssystem. Og der var ikke kun roser i den buket.

Brenner karakteriserede udviklingen af uddelingen af strategiske midler i Sverige til bred galgenhumoristisk latter fra salen:
– I Sverige er vi gået fra bridge til poker i fordelingen af forskningsmidler.
Og han uddybede ved at forklare, at politikerne har fået større og større direkte berøring med udmøntning.
– Resultatet er som biksemad. Det er en blanding af alt muligt. I dag er der 32 forskellige programmer i Sverige, der er sågar direkte af politikerne afsat 2 mio. kr. til forskning i bier.
Det behøver ikke være forkert, som han understregede. Men med den direkte politiske indflydelse mister man det langsigtede fokus, som er nødvendigt for at sikre god forskning.
Nu står man i Sverige foran oprettelsen af en styrelse med ca. 8 mia. kr., hvor politikerne skal have udstrakt indflydelse.

– Og I er på vej i samme retning her i Danmark, sagde han med løftet pegefinger mod salen. Mit råd vil være ”keep it simple”, sluttede han – med henvisning til, hvordan han med sin erfaring mener, strategiske forskningsmidler bør uddeles.

Strategisk forskning er nødvendig

Deltagerne til den første af to debatter indtog podiet – denne havde ”samfundets behov for forskningsbaserede løsninger” som fokus, og korresponderede dermed godt med Hvidbogens anbefaling om at skabe et strategisk forskningsråd. Strategisk forskning kan spænde fra den specifikke udvikling af teknologier som kvantecomputeren og bioteknologi til store, komplekse klimaindsatser med udfasning af fossile energikilder fra industrisamfundet eller trivselsproblematikken. Strategisk forskning er drevet af specifikt formulerede samfundsnyttige ønsker, i modsætning til nysgerrighedsdrevet forskning, hvor forskerens egen videbegærlighed er drivkraften.

Deltagerne, der talte Anders Eldrup, forperson i Innovationsfonden, Lene Oddershede, Senior Vice President for Natural & Technical Sciences, Novo Nordisk Fonden, Mette Reissmann (S), Medlem af Folketingets Uddannelses- og Forskningsudvalg og oplægsholder Mats Benner, tog hurtigt tråden fra Hvidbogen op.

Der var bred enighed i panelet om, at strategisk forskning er af stor samfundsmæssig nødvendighed.

For Innovationsfondens, der jo traditionelt står for store dele af uddelingerne til strategisk forskning, vedkommende, gjorde Anders Eldrup klart, at mange af deres uddelinger går til forskning, der ikke nødvendigvis har et forretningsmæssigt sigte. De forsøger i stedet at komme meget tidligt ind i processen.

Generelt var der en positiv stemning for at undersøge idéen om et strategisk forskningsråd nærmere:

– Det er en fin idé med strategisk forskningsråd, om end det sikkert var svært at lave apolitisk. Men mon ikke Videnskabernes Selskab er et godt bud på en aktør, der kan spille en aktiv rolle i, at det sker, som det blev foreslået fra salen.

Universiteternes rolle

I dagens anden debat blev universiteternes strategiske kapacitet sat under lup af Maria Theresa Norn, lektor i teknologi og entreprenørskab, Danmarks Tekniske Universitet, samt seniorforsker, Aarhus Universitet, Anders Engberg-Pedersen, professor i komparativ litteratur ved Syddansk Universitet, Carsten Toft Boesen, adm. airektør for NIRAS, og Peter Krogstrup Jeppesen, professor i Kvantefysik, Københavns Universitet

Det blev hurtigt klart, at der var enighed om nogle fælles udfordringer. En af dem var de langsigtede mål. Som Norn konstaterede, hvor var så de 10-årige strategiske mål?

En anden fælles udfordring var, at vi måske står i et vadested, hvor forskningen skal tænkes anderledes, og hvor der bedre bliver bygget bro mellem fri forskning og strategisk forskning.

Carsten Toft Boesen mente for eksempel, at strategien med, at forskere kalder på både flere penge og større frihed, er uddateret. I stedet vil det være en fordel, hvis forskere bliver gode til at tænke den frie og den strategiske forskning sammen. Der er ifølge Maria Teresa Norn et spændingsfelt mellem frihed og styring, som kan udnyttes bedre.
Det kræver en fælles samtale om både hvilke opgaver, der skal løses, og hvilken rolle, universiteterne skal spille i dem.

Fra salen blev nævnt et godt eksempel på dette fra Holland, hvor universiteterne har fået mulighed for at byde ind på de store problemer, der skal løses i samfundet. Det samme kunne man gøre i Danmark.

Hjemmeopgaver

Som afslutning på dagen opsummerede FPU-forperson Poul Nissen nogle af de vigtigste pointer. Han hæftede sig bl.a. ved de mange indholdsrige diskussioner om, at det kunne være godt med fælles tanker fra universiteterne om, hvilken forskning samfundet behøver, men også, hvordan man identificerer de gode idéer tidligt, så de kan få et strategisk rygstød.

– Her har vi en hjemmeopgave, som han tørt konstaterede det.
Han sluttede dagen af med at gentage Mats Benners pointe fra tidligere på dagen, når det gælder strategisk forskning:
– Keep it simple.