Temamøde i Videnskabernes Selskab gav nye perspektiver på fondsarbejde
Medlemmerne fik indsigt i regelsæt for fondsbestyrelse, tendenser i fondsverdenen og masser af gode råd
Videnskabernes Selskab indstiller og udpeger medlemmer til en række offentlige og private fonde og legater, herunder blandt andet Carlsbergfondet. Desuden har mange af Selskabets medlemmer hverv som bestyrelsesmedlemmer i en række fonde.
Sammenholdt med et øget politisk og samfundsmæssigt fokus på fondenes rolle i Danmark var en dag med et formål om at give medlemmerne viden og inspiration om disse opgaver naturlig.
Efter velkomst fra præsident Marie Louise Nosch tog den første oplægsholder over.
Stort ansvar at sidde i en fondsbestyrelse
Rasmus Kristian Feldthusen, der er professor ved Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet, forsker og underviser i fonds- og -skatteret samt governance. Han har desuden udgivet en lang række artikler og bøger om såvel erhvervsdrivende som ikke-erhvervsdrivende fonde. Og han havde en hel posefuld af gode råd med til fondsarbejdet:
– Det er et stort ansvar at sidde i en fondsbestyrelse, især hvis der bliver uddelt mange midler, lagde han fra land.
Det centrale for en hver fond er vedtægten, hvor bestyrelsen til hver en tid skal forfølge fondens formål og interesser. Det betyder også, at man altid bør ”lægge egne interesser ved døren”, som han formulerede det. Og så er det værd at vide, at alle i bestyrelseslokalet er lige i forhold til rettigheder, pligt og ansvar. Formanden har således ikke en særskilt rolle.
Men selv, når man lægger egne interesse ved døren, kan det være svært at undgå interessekonflikter.
– Og der er det gode råd: Er man i tvivl om, om der er en interessekonflikt, så lad være med at deltage i drøftelsen, for inhabilitet er også en beskyttelse af fondsmedlemmerne. Det kan også gøre det nemmere at sige, at man ikke sad med ved bordet, til ens venner.
Spørgsmålet om inhabilitet optog tydeligvis folk i salen, og en deltager bad ham – under henvisning til, at fondsmiljøet er ”lidt en fætter-kusine-fest” i et lille land som Danmark – uddybe, hvordan man som bestyrelse forholder sig.
– Altså, hvis man selv har økonomiske interesser i en ansøgning, er én krone nok. Så skal man lade være. Det er i første række en selv, der bestemmer inhabilitet, men også bestyrelsen bør være medbestemmende, forklarede Rasmus Feldthusen.
– Og så er det naturligvis problematisk, hvis mange går uden for døren af frygt for inhabilitet – som regel skal der mindst halvdelen af en fondsbestyrelse til for at træffe en afgørelse. Hvis mange bestyrelsesmedlemmer ofte er uden for døren, bør man måske se på, om sammensætningen af bestyrelsen skal ændres, sluttede han.
Erhvervsdrivende fonde har stor betydning i Danmark
Næste oplægsholder var Steen Thomsen, professor ved CBS Center for Corporate Governance. Han er desuden Novo Nordisk Fond-professor i fondsledelse samt forsker og underviser i corporate governance.
I Danmark er der ca. 100 store erhvervsfonde, som til sammen uddeler knap 20 mia. kroner, heraf mange til forskning. Erhvervsfonde ejer typisk den bagvedliggende virksomhed, og er kendetegnet ved at være formålsstyrede frem for at have en enkelt person som ejer: ”Kapitalisme uden personligt ejerskab”, som der stod på et af Steen Thomsens slides.
Den konstruktion er almindelig i Danmark, og nok til dels båret af den høje danske skat, men sikrer samtidig ofte en stor levedygtighed.
– Men modellen bliver mere almindelig, også globalt, og generelt giver det større troværdighed, hvis et firma er ejet af en fond, se bare på OpenAI og Patagonia, forklarede han.
De personlige erfaringer
Så vidt for regler og etik. Men hvad med de personlige erfaringer?
Til at belyse det havde fire erfarne fondsmedlemmer sagt ja til at øse ud af egne erfaringer.
Først lagde nuværende forperson i Carlsbergfondet, professor Majken Schultz, der har mere end 25 års erfaring fra både erhvervs og almennyttige fonde, ud med at ridse arbejdet op; et arbejde, der er meget afhængigt af det generelle økonomiske klima.
I øjeblikket spiller fondene en stor rolle i det danske samfund og ikke mindst den danske forskningsverden, som Henrik Tvarnø, der bl.a. er bestyrelsesmedlem på Aarhus Universitet, tidl. direktør for A.P. Møller Fonden og tidl. bestyrelsesformand for Grundforskningsfonden, gjorde klart:
– Hvis man havde spurgt en universitetsansat for 25 år siden, tror jeg ikke, nogen ville forestille sig, der ville komme så mange fondspenge ind i den danske forskningsverden.
Og fondenes nye styrkede rolle skaber naturligvis både en øget politisk og forskningsmæssig bevågenhed, hvorfor en dag som i dag er betimelig.
Anja Boisen, bl.a. bestyrelsesmedlem i LEO Fondet, Villum Fonden og tidl. i Danmarks Innovationsfond, medbragte nogle meget konkrete råd til fondsarbejdet:
– Man bliver måske mødt lidt anderledes af omverdenen, når man sidder i fondene, forklarede hun med henvisning til, at man kan risikere at blive trukket til side for både at give sparring på ideer og måske endda spurgt om, hvorfor denne eller hin ansøgning ikke blev honoreret.
– Hvis nogen vil tale om uddelinger, er det en god ide at henvise til sekretariatet,forklarede hun.
Marie Louise Nosch, der bl.a. sidder i Velux Fonden og en række andre fonde, brugte, da hun startede som bestyrelsesmedlemi Velux, meget tid på at tale med tidligere medlemmer af fondens bestyrelse og har desuden taget kurser i fondsarbejde. Selv om det er et privilegie at sidde i en fond, kan det også være trælsomt:
– Bestyrelsesarbejdet kan nogle gange være tungt, fordi det også giver mange afslag, der kan være svære at leve med, forklarede hun.
Nye temamøder i fremtiden
De fire oplæg dannede basis for en diskussion i salen, der pegede fremad. For med det øgede samfundsfokus, hvad kræver fondsarbejdet så i fremtiden?
Her pegede diskussionen ikke mindst på, hvordan man kan sikre god dialog mellem fonde og politikere, netop for at garantere gensidig forståelse af fondenes betydning og rolle.
For en af udfordringerne er, at fondene sjældent møder kritik, som en deltager på dagen formulerede det. De, der får midler, kommer ikke med kritik, og de, der ikke får midler, gør det heller ikke, af frygt for ikke at få midlerne en anden gang.
Så hvordan laver man en kritisk evaluering af sig selv?
Det var et af de spørgsmål, der fik lov til at vente med besvarelse til næste møde. For at dømme ud fra både debatintensiteten og fondenes aktuelle og øgede betydning i samfundet vil der komme flere temadage som denne, hvor Videnskabernes Selskab danner rammen for fondsdiskussioner.
– Det kunne fx være med deltagelse af politikere næste gang, som Thomas Bjørnholm ordstyrer på den sidste del af temadagen og medlem af Videnskabernes Selskab formulerede det.
