Ukrainian Scholars Days

Det 3. seminar i rækken af Ukranian Scholars’ Days satte fokus på, hvordan de ukrainske forskere finder en karrierevej, helst iblandet en god del entreprenørskab.

– Velkommen, kære venner, det er vores 3. møde her i Videnskabernes Selskab arrangeret i samarbejde med Det unge Akademi (DUA), bød præsident for Videnskabernes Selskab Marie Louise Nosch velkommen til salen af ukrainske forskere.

Ukranian Scholars’ Days er siden krigens start i februar 2022 blevet afholdt ca. hvert halve år. Dagene har til formål at understøtte de ukrainske forskere på flugt fra krigen og sikre, at forskningen – også i genopbygningen af landet – får den centrale rolle, der er nødvendig for at skabe et godt og fremtidssikret samfund. I salen sidder ca. 20 ukrainske forskere, primært kvinder, da mændene jo er ved fronten, der har været til de tidligere Ukrainian Scholars’ Days. Alle er de i en kompliceret situation, hvor det, på trods af situationens alvor, gælder om at være bevidst om den fremtid, der kommer.

– For selv om situationen er ulykkelig lige nu, så lad dagen i dag handle om, hvordan vi får det bedst mulige ud af den, som Birgitte Pristed, som næstforperson i DUA, pointerede.

Som seminarets hovedpersoner får de ukrainske forskere gennem dagens program præsenteret både nye indsigter og mulighed for at give deres holdning til den danske støtte til landet til kende.

Tænk bredt i dit karrierevalg

I en tid med udfordringer og behov for genopbygning i Ukraine spiller ukrainske forskere en afgørende rolle i at forme landets fremtid. Derfor var karrierevalg og -udvikling i fokus på den første del af seminaret.

– Der er blevet færre job i akademia og større konkurrence om dem, forklarede Vibeke Broe, senior karriererådgiver for ph.d.-studerende og juniorforskere ved Aarhus Universitet.

Til gengæld er forskere ofte en skattet arbejdskraft mange andre steder end i akademia.

Derfor opfordrede hun forskerne til at tænke bredere og til at prioritere tid til at reflektere over egne evner, mål og motivation. Og bygge et netværk, meget gerne via sociale medier.

Det er kun et fåtal af ph.d.’er og unge forskere, der ender med at blive professorer. Tal fra Royal Society i London tyder på under 1 %, men heldigvis er der mange steder, hvor netop de evner, man opøver som forsker, fx stærke analytiske evner, vedholdenhed, kompleks problemløsning og projektledelse, er gode kvaliteter at have. Ikke mindst  blandt private virksomheder og offentlige institutioner.

Inden hun gav ordet videre til Jes Broeng, professor og direktør for Center for entreprenørskab i teknologi ved Danmarks Tekniske Universitet, opfordrede hun forskerne i rummet til at styrke Ukraines videnskabelige kapacitet. For eksempel ved at fremme ph.d.-uddannelser og oprette tætte forbindelser mellem ukrainske universiteter og internationale institutioner.

Innovation og iværksætteri

Jes Broeng tog over, hvor Vibeke Broe slap. Han delte perspektiver på innovation og iværksætteri som drivkraften bag økonomisk vækst og udvikling. For ukrainske forskere har potentiale til at omsætte deres viden og forskningsresultater til banebrydende teknologier og produkter, indenfor forsksningsfelter, hvor landet er langt fremme. Som det fx er tilfældet inden for rumfart. Som forsker er der en række trædesten, der er vigtige at kende for at øge innovationen og iværksætterkraften.

– Hvis du har lavet forskningen, så vær åben om ideerne. Det er helt naturligt at være nervøs for, at ideerne bliver stjålet, men forskning viser, at det meget sjældent er tilfældet, forsikrede han.

Fra salen, hvor de ukrainske forskere arbejder indenfor mange forskellige fagretninger, kommer spørgsmålet omkring humanioras rolle helt naturligt:

– Man skal ikke tænke, at bare fordi, man forsker i H.C. Andersens eventyr, så kan det ikke betale sig at tænke i entreprenørskab. Ofte spiller fx antropologi og psykologi væsentlige roller i udviklingen af produkter, om end humanistisk videnskab måske ofte er medspillere frem for initiativtagere, fortalte Jes Broeng.

Genopretning og rekonstruktion gennem partnerskaber

Dagens sidste oplæg kom fra Anne Kahl og Julian Petar Ilievski fra Udenrigsministeriet.

De fortalte, at Danmark, ud over militær støtte, særligt støtter regionen Mykolaiv inden for 8 områder, fx genopbygning af social infrastruktur, vand-, varme- og el-tilførsel samt ungdom og kultur. Men der er også konkret samarbejde med universitetet i regionen.

De mange forskere i salen fik til slut mulighed for at komme med forslag direkte til repræsentanter for den danske støtte til genopbygningen.

Så hvad kunne forskerne i salen have gavn af som hjælp til genopbygning af ukrainsk forskning? lød spørgsmålet.

Generelt var der et stort ønske om også fremadrettet at have et styrket samarbejde mellem Danmark og Ukraine. Og som en mørkhåret kvinde pointerede, så var det interessant at møde den danske forskningskultur, hvor der fx er stor lighed mellem professorer og studerende.

Sophia Opatska, der er Vice Rector of Strategic Development ved Ukrainian Catholic University, Lviv, Ukraine, men i øjeblikket tilknyttet Aarhus Universitet, har ved en tidligere Ukrainan Scholars days peget på tre områder, der i hendes optik er centrale for opbygningen af Ukrainsk forskning:

– Jeg vil pege på vores landbrug, problematikken om brain drain og så udfordringen med at få dækket overhead som nogle af de største udfordringer for en god recovery-plan efter krigen, forklarede hun i foråret 2023.

Direkte adspurgt ønskede en fra dagens seminar sig hjælp til udstyr og adgang til bøger og andre ressourcer, som de mange bombninger fra krigen har ødelagt. En anden ønskede inspiration til at skabe regler, der imødegår plagiering og øger den akademiske frihed.

Efter rækken af oplæg sluttede dagen med et netværksmøde mellem de ukrainske forskere og repræsentanter for Det Unge Akademi.

Der er allerede nu stor tilslutning til at holde en 4. seminardag i løbet af foråret 2024.