Videnskabernes Selskab anbefaler genovervejelse af lille åbning af forskningsmiljøerne

Videnskaben skal være værn mod denne og fremtidige kriser. Med den lille åbning står vi dårligere rustet, end vi ellers ville være.

Videnskabernes Selskab følger med stor nysgerrighed åbningen af den danske forskningsverden. Det er glædeligt, der nu sker en åbning af forskningsmiljøerne, så forsøg og forskningsprojekter, hvor det er afgørende for forskningen at være fysisk til stede på laboratorierne, kan genoptages, ikke mindst så postdocs og ph.d.-studerende får mulighed for at fortsætte eller afslutte deres forløb. I hvert fald i noget omfang. Åbningen indebærer at 1700 forskere – eller hvad der svarer til ca. 10% af universiteternes forskere – kan vende tilbage til laboratorierne. Tallet er aftalt mellem danske universiteter og ministeriet, men trods den relativt lille åbning, er der fortsat store konsekvenser for videnskaben:

– Rigtig meget videnskab kan ikke udføres, uden at man kan komme i laboratoriet og lave sine forsøg. Det er jo der man skal hente den nye viden. Vi frygter fra Videnskabernes Selskab – ikke mindst på baggrund af henvendelser fra medlemmer – at den relativt lille åbning kan skade vigtige danske forskningsmiljøer og koste store summer, siger Præsident i Videnskabernes Selskabet Mogens Høgh Jensen.

Ikke kun kroner og ører

Der er ingen tvivl om at løsningen på denne krise, både når det gælder medicinske, menneskelige og samfundsmæssige områder, skal komme fra videnskaben. Uden videnskaben kan vi ikke skabe det morgendagens samfund, der er nødvendigt, så vi er klar til fremtidige epidemier. Den lille åbning der nu bliver en realitet, kan skabe forsinkelser, der både vil være ødelæggende for forskerne, forsinke vital forskning og have menneskelige og samfundsmæssige omkostninger i form af forsinkede uddannelser.

– Vi støtter naturligvis op omkring de beslutninger, der bliver taget fra det officielle sundhedssystems side. Men ser man på de 1700 forskere, og den vigtighed det har at få bragt forskningen videre, håber vi, at de relevante politikere inden længe vil lægge op til at åbne forskningsmiljøerne yderligere. Selvfølgelig under ansvarlige forhold, slutter Mogens Høgh Jensen, og peger i øvrigt på at en åbning også kunne omfatte de ”tørre” områder uden for laboratorierne, hvor lukningen af eksempelvis arkiver og biblioteker hindrer forskere, ikke mindst ph.d.er og postdocs, i at få adgang til vitalt kildemateriale.

Foto: Lars Svankjær/ Videnskabernes Selskab

Skrevet af Kristoffer Frøkjær.